Fakta:
Forfatter: Lene Qvortrup Skov Forlag: Baadsgaards Books Årstal: 2023
Udgave: 1
Sprog: Dansk Sidetal: 438 Genre: Romance
Aldersgruppe:
14+ Eksemplar: Anmeldereksemplar
Resumé:
Mange kvinder har haft deres teenagecrushes - hvad enten det har været på en klassekammerat, en anden på skolen/sportsaktivitet eller en kendt. Stort set alle kan nikke genkendende til det. Sådan en har Simone også. Dette er en basketball spiller, som spiller samme sted som hende. Han hedder Lee og er et par år ældre end hende. Hun får sit første kys af Lee, i forbindelse med autografsignering, da hans hold er heldig nok til at vinde sæsonen for deres U19-hold.
Simone er en ung kvinde der bare har alt i mod sig. Hun har ikke kunne gennemføre hendes drømme uddannelse, som følge af eksamensangst, og hun bliver altid meget akavet når hun er omkring fyre, så dem har hun heller aldrig rigtig haft held med. Det gjorde det så heller ikke bedre at hun sammenligner alle mænd med Lee - der 8 år efter deres kys stadig var hendes crush - eller hendes helt som hun kalder ham.
Med et par hunde fra det internat hvor hun arbejder, nyder hun sommeren på stranden inden alle turisterne vælter ind. Pudselig stikker den ene hund af - og da hun leder efter den, finder hun den siddende ved en ung flot mand. Lee.
De får snakket frem og tilbage - og hun er sikker på Lee ikke ved hvem hun er - og inden de skilles spørger Lee om hun havde mulighed for at komme hjem forbi hans forældre, hvor han har problemer med deres kat.
De får snakket - og sådan lidt akavet får hun indrømmet hendes udfordringer med mænd, og at hun faktisk aldrig har haft en kæreste, og hun også er jomfru.
Det får Lee til at sætte ind - han læser til læge og vil gøre alt for at hjælpe andre. Han tilbyder derfor Simone, at de kan lave et sommerkursus, der skal gøre Simone mere sikker og afslappet omkring mænd, og det vil så afslutte med at han tager hendes mødom inden han rejser tilbage til Italien for at forsætte sin praktik.
Hans krav - Simone må ikke bliver forelsket i ham.
Anmeldelse:
"Efter helteløse dage" er en debutroman skrevet af Lene Qvortrup Skov. Den er så flyende, og så fængende at man skulle tro at hun har udgivet mindst 10 andre bøger før denne. Man følger den akavet og meget uheldige Simone, der bare ikke kan slappe af omkring mænd, og ikke mindst har det hele i mod sig.
Jeg kan nemt sammenligne mig selv med en del af Simones personlighed. Det med at hele tiden spekulere hvad andre tænker om en, og frygten for at miste kontrollen over en selv - er noget jeg selv "kæmper" med. Det er muligt det er derfor jeg føler mig lidt ekstra knyttet til Simone, og derved på mange områder kan sætte mig i hendes sted.
Jeg er vild med hvordan hele historien udvikler sig, med deres sommerkursus, hvor Lee langsomt forsøger at nedbryde de murer som Simone har fået bygget op gennem årerne. Hvordan hun egentlig bare gerne vil nå til "eksamen" med det samme, og have ham med i seng, men han er mere afventende. Han vil gøre hende mere afslappet, og sikre at hun generelt føler det er mere naturligt at være omkring andre mænd, end bare springe i seng med hende ved første øjeblik.
Lee gør alt det rigtige. Alt hvad man ville ønske ens egen kæreste gør også selvom ens kæreste måske ikke lige læser til læge. Han er omsorgsfuld, opmærksom, og super romantisk - men samtidig forsigtig, og gør hvad han kan for at lade tingene gå stille og roligt, skønt de kun har en uge.
For hver side jeg læser - og nu længere jeg kom i bogen, ønskede jeg brændende at det hele bare skulle gå godt, og Simones problemer ville løse sig. Men med et par twists her og der - så sker der ting i løbet af bogen, hvor man som læser bare sidder med den fornemmelse at "det skete bare ikke" eller "ej hvad skal der nu ske". Når sådan noget sker, er det så lækkert at være læseren - at tingene ikke bare sker som som det skal - at der er udfordringer, og twists der gør at det ikke bare er så forventeligt. Sådanne bøger elsker jeg - og sådan en bog er "Efter helteløse dage"
Derudover blev mit gamle skoletysk også lige udfordret, gennem en af Simones kollegaer. Det er dog stadig nemt at læse og forstå, selvom ens tysk ikke lige er der hvor man er bedst, og så meget tysk er der heller ikke.
Mine varmeste og bedste anbefalinger kommer til Lene Qvortrup Skovs bog "Efter helteløse dage" og personligt håber jeg der kommer mere historie omkring Simone og Lee.