fredag den 7. juli 2023

Blot et enkelt kys

 

 

 

Fakta: 

Forfatter: Layla Hagen Forlag: Baadsgaards Books Årstal: 2023 Udgave: 1
Org. Sprog: Engelsk Sprog: Dansk   Oversætter:  Carina Valentin Grøntved Sidetal: 402
Genre: Romance Aldersgruppe: 14+ Eksemplar: Anmeldereksemplar

Resumé: 

Man har besluttet sig at man er den bedste udgave af sig selv, når man er den charmerende single der bare lever livet, og arbejder hårdt på Wall-Street. 

Men - så sker det at der på den bar man fra tid til anden spiller lidt musik - kommer en smuk kvinde en af døren. En kvinde som man efterfølgende slet ikke kan få ud af hovedet. Og det er endda på trods af at første gang at man har set hende, bliver hun behandlet virkelig dårligt, af hendes kæreste - eller nu eks kæreste, eftersom han slog op med hende - foran alle - i baren.

Sådan er det for Ryker. Han kan ikke få Heather ud af hovedet, da han først har set hende. På trods af at han er vant til bare at være ham selv, score en masse kvinder, og ellers bare arbejde løs, så vender hele hans verden da han møder Heather - og ikke mindst da han oven i det finder ud af at Heather er en alenemor. 

Aldrig har han følt noget så stærkt  - både for Heather, men hendes datter Avery der i den grad tager Ryker med storm.

Hvordan det skal ende med en travl forretnings-wall-street-mand og en alenemor der altid har måtte kæmpe for tingene - kan de overhovedet ende på samme side, og få tingene til at fungere?
Alt sammen kan man læse om i "Blot et enkelt kys" af Layla Hagen.

Anmeldelse:

Jeg har læst den første af "uimodståelige singler" som handler om Hunter og Josie. hvilket var en god bog. "Blot et enkelt kys" som er 2. bog i serien (der dog kan læses uafhængigt), handler om Ryker og Heather. Ryker er en fætter til Hunter, så man bliver i sammen familie, og mange af dem man lærte at kende i første bog, følger også med i bog nr. 2. 

At tage på en bar, og så møde den eneste ene - det tænker jeg at alle kan relatere til  - om ikke andet så i ens drømme. Gid det var så let for alle at finde lige den der er den rigtige for en - på den måde.
Sådan er verdenen dog ikke for rigtig mange - men for Ryker og Heather var det præcis sådan det startede. 

"Blot et kys" handler om hvordan Ryker ser Heather, og hvordan hans liv bliver vent totalt på hovedet af hende. Han er vant til bare at være ham. Arbejde hårdt om dagen, og så spille musik om aftenen. Men alt dette ændre sig. Hans liv ændre sig. 

Fra den ene dag til den anden, har han pludselig en fast kæreste - og ikke mindst fået en steddatter, som han forguder. 

"Blot et enkelt kys" er en fantastisk fortælling, om hvordan tingene pludselig flasker sig, trods en eventuel tidligere modstand. Hvis man bare lige finder den rigtige - eller er det rette sted på det rettet tidspunkt - så er der intet i verden der ikke kan lykkedes.

Selvom det mere eller mindre er en gentagelse af min tidligere anmeldelse af en af hendes bøger, så er det stadig så rigtigt det kan være: Layla Hagen har skrevet på et flyende og fængende sprog, og det at man følger historien både fra Heather og fra Rykers side, giver bare endnu mere indblik i deres liv, og deres følelser.Det giver også et indblik i den indre kamp de begge må igennem, fordi deres liv ændre sig så drastisk som det gør.

Man kommer godt i gennem hele følelsesregisteret mens man læser "Blot et enkelt kys". Det er en forrygende fængende bog, og personligt kan jeg ikke vente med at læse hvad Layla Hagen ellers har skrevet. Ikke mindst den næste i serien om de uimodståelige singler.

Hvem ville ikke ønske en rig sexet mand, der opfylder alle ens drømme og fantasier, og samtidig passer på ens datter og sikre at hun er glad og tilfreds.


🌟🌟🌟🌟🌟/6





Ingen kommentarer:

Send en kommentar