mandag den 10. april 2023

Søstrene fra Auschwitz

 

 

 

 


Fakta: 

Forfatter: Roxane van Iperen Forlag: Hr.Ferdinand Årstal: 2022 Udgave: 1
Sprog: Dansk   Sidetal: 360
Genre: Skønlitteratur, Fakta Aldersgruppe: 16+ Eksemplar: Bibliotekslånt

Resumé: 

Det er 1940, og anden verdenskrig er godt i gang i mange lande. Også Holland er godt på vej til at blive besat, og dette på trods af at de har gjort klart, at landet er neutralt. 

Allerede under den spanske borgerkrig begyndte den jødiske Marianne "Janny" Brandes-Brilleslijper at arbejde for modstandbevægelsen, og i løbet af anden verdenskrig kom hendes søster Rebekka "Lien" Rebling-Brilleslijper også med i arbejdet. De er begge født og opvokset i Amsterdam, men kommer til at bo både i nord og syd af Holland, i deres jagt på frihed.  

Begge søstre gør hvad de kan for både at beskytter deres familier, der består af ikke-jødiske mænd, og deres halv-jødiske børn. Derudover skjuler de mange andre jøder, mod en skæbne der hedder Auschwitz. 

Deres sidste fælles hjem, bliver "Fuglereden" hvor de i en længere periode bor samlet som familie, og altid med mange skjulte medmennesker i huset.
En dag bliver de dog forrådt, og før de ser sig om bliver de sendt i den hollandske transitlejr for jøder "Westerbork", før de derefter bliver sendt med det sidste tog fra Holland til Auschwitz sammen med Anne Frank og hendes familie. 

De ender efter længere tid i Bergen-Belsen, sammen med Anne og Margot Frank. Her bliver Brilleslijper søstrene reddet og kommer tilbage til Holland. Men er der noget familie tilbage? og hvad med deres børn, der ikke blev sendt til Auschwitz, eftersom de kun er halvjøder.


Anmeldelse:

Har man bare den mindste interesse i den jødiske historie omkring verdenskrig, så er det bestemt en bog man skal læse. Ofte hører/læser man om jøderne fra polen, tyskland og de mere østlige egne, men i denne bog er det 2 søstre fra Holland. 

Det giver et helt andet perspektiv, ikke mindst fordi de inden de bliver opdaget, er den del af modstandsbevægelsen mod den nazistiske overmagt. Man lærer søstrene at kende op gennem deres opvækst, og ikke mindst hvad de må kæmpe mod i deres voksenliv. De bliver begge forelsket i mænd der ikke er jødiske, og det giver problemer når de tyske nazister invadere Holland. 

Man følger dem mens de arbejder i modstandbevægelsen, hvilke tanker der går igennem dem, når de går rundt i Amsterdams gader med bh'en fyldt af falske dokumenter, og når de kommer hjem til deres boliger der gemmer op til flere jøder. Ikke mindst da de bliver skilt fra børn og mænd, og sendes først til Westerbrok, så Auschwitz og til sidst Bergen-Belsen. Hvilken kamp de har måtte igennem for at overleve og hvilke forhold de får til andre der er i samme situation. Ikke mindst Frank familien, der er i Westerbrok og kommer til Auschwitz sammen med søstrene. Anne og Margot Frank kommer også med til Bergen-Belsen, hvor desværre sygdom tager livet af dem. 

Roxane van Ipern skriver godt, og man bliver revet med i historien, velvidende at den er ægte. Der er mange hollandske navne, gadenavne og andet med  i bogen, og ikke alt bliver oversat. Det der er relevant bliver oversat og man er ikke i tvivl om hvad det betyder.

 Jeg kan helt klart anbefale at læse denne bog, hvis man er interesseret i den jødiske historie under 2. verdenskrig, og ikke mindst er interesseret i en hollandsk indgangsvinkel, der følger de 2 kvinders arbejde for modstandsbevægelsen.

🌟🌟🌟🌟 /6




Ingen kommentarer:

Send en kommentar