tirsdag den 6. august 2024

Skyggelinsen - Kampen om kraftfeltet

 

  

 Fakta: 

Forfatter: Jakob Drud Forlag: Brændpunkt Årstal: 2024 Udgave: 1
Sprog: Dansk   Sidetal: 198
Genre: Børn/YA  Aldersgruppe: 11+ Eksemplar:  Anmeldereksemplar

Resumé: 

Martin og venner troede kortvarigt at de havde bekæmpet Skyggen i manden fra Sombras værksted, men lige siden de flygtede derfra har Martin haft en fornemmelse at det endnu ikke er overstået. 

Kort tid efter kampen i værkstedet, skulle det også vise sig at Martins fornemmelse er korrekte. Der er nemlig begyndt at ske flere og flere ting på skolen, hvilket også resultere i alvorlige uheld. 

Vennerne beslutter sig derfor igen at tage kampe på - omend et par af dem lige har skulle overtales. De har indset der er flere kraftfelter forskellige steder omkring skolen, og disse må nu destrueres et kraftfelt af gangen. 

Hvem ender med at vinde, bliver nogen skadet - og kan deres venskaber overhovedet holde til det?

Anmeldelse:

Endnu engang har Jacob Drud fået skrevet en skøn fortælling, som fanger en i skyggeverdenen.

Det er en historie der er forholdsvis let at læse, som giver de yngre i læseverden en god chance for at få en god oplevelse med en skøn bog. 
Jeg kan især godt lidt at foruden at komme ind på venskaber - og eftersom de går i udskolingen, er der også lidt kærlighed omend mellem linjerne - så kommer Jakob også ind på de mere svære emner. Blandt andet at Martin og hans lillebror har det yderst svært hjemme, med en far der ikke ligefrem er sådan rigtig til stede. 

At man kan komme ind på sådanne emner, nok til at det vækker opsigt - og i den grad lader læseren vide at det ikke er normalen - men samtidig uden at det har den fulde betydning for historien, er en evne ikke alle forfattere har.

 Jeg giver de varmeste og største anbefalinger til Skyttelinsen - både bog 1 og bog 2, og ser jeg frem til flere fortællinger fra Jakob Drud.

🌟🌟🌟🌟/6







Ingen kommentarer: