onsdag den 24. december 2025

Stærkere end du tror - Grib Chancen 2

 

 

 


 Fakta: 

Forfatter: Lene Qvortrup Skov Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2025 Udgave: 1
 Sprog: Dansk   Sidetal: 314 Genre: Romance
Aldersgruppe: 14+ Eksemplar: Reklame - Anmeldereksemplar

Resumé: 

Julie har taget det skridt hun aldrig troede hun ville kunne få sig selv til at tage. 
Hun står nemlig nu i lufthavnen på Færøerne, og det vel at mærke uden at Vilhjálmur ved hun er der.

Albert har hun ladet blive hjemme hos forældrene, så han kan passe sin skole, her inden juleferie, hendes job er sagt op og hun vil hellere end gerne sælge hendes hus.

Men hvad så nu...

Hvordan skal den næste fase af hendes liv udformes og hvem skal være en del af det. 
Hvordan har Vilhjálmur taget at hun har givet ham den iskolde skulder, kort før han var nød til at forlade Danmark, for at tage hjem til Færøerne. Kan noget reddes, eller har han accepteret hendes afvisning, og er ikke længere interesseret i en enkel med et barn? 

Anmeldelse:

Lene Qvortrup Skov har en evne til at lege med ordene, så man nemt bliver fanget i hendes fortælling. 
Det er spice-fri slowburn romance, men det er fængende og afhængighedsdannende - alene på den historie man følger. 

I denne bog har vi forladt Danmark, og er i stedet landet på Færøerne. Har man aldrig været der, så er det godt hvis man har en god forstillingsevne, for Lene har beskrevet naturen, og hvad Julie oplever på sådan en måde at man nemt føler man selv befinder sig lige præcis der hvor Julie befinder sig. 

Godt nok kan jeg personligt godt blive en anelse irriteret på Julie, da hun har det med at overtænke enhver handling hun enten selv før, eller hun oplever i hendes nærvær - men jeg er selv en overtænker, så det er måske derfor det irritere mig.. jeg ser lidt af en del af mig jeg ikke altid er enig i. 

Men selvom man måske - måske ikke - kan blive en snert irriteret på hovedpersonen, så jeg er ligesom tidligere hooked på hendes fortælling. Hun har en så unik måde at fortrylle hendes læsere, så man føler man er med i bogen, og ikke mindst historien. 

Det er tydeligt at Lene har styr på sproget - og hun kommer også fra tid til anden med vendinger man måske ikke helt er så vant til, hvilket gør at lysten til at læse videre etablere sig allerede inden første kapitel er afsluttet.  

Jeg giver mine absolut bedste anbefalinger til at læse om Julies videre rejse, og ikke mindst de nye skridt hun vælger for at forbedre hendes verden og hendes fremtid.

 🌟🌟🌟🌟🌟/6











torsdag den 18. december 2025

Julehjerternes dans - Big Point Jul

    



Fakta: 

Forfatter: Kis Baadsgaard Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2025 Udgave: 1
 Sprog: Dansk   Sidetal: 282 Genre: Romance
Aldersgruppe: 14+ Eksemplar:  Anmeldereksemplar - Reklame

Resumé: 

Lige som mange andre byer verden over, så bliver julen også fejret til den helt store julemedalje i Big Point. Traditionerne er der mange af. Både nye og gamle - men fælles for dem alle er at det er byens borgmester der er tovholder på alt hvad der sker.  

Intet går Borgmester Emmas næse forbi,  så hun opdager også hurtigt, at der trods juleglæden, en spirende kærlighed samt voksende venskaber, også er flere alvorlige udfordringer med hendes bysbørn. 

Det er alt lige fra bortløbende børn, uvelkomne eks-ægtefæller og ægteskabskriser.

Hvem der har udfordringer, hvem står midt i en spirende kærligehed, og hvordan tager folk imod Emmas rigtig mange nye traditioner?

Alt det og meget mere kan du læse mere om i Julehjerternes Dans.


Anmeldelse:

Det er ved at være sin sag at skrive en anmeldelse af en Big Point bog fra Kis Baadsgaard. Det er på ingen måde fordi de er dårlige - men faktisk tværtimod. Man ender jo ud i at have udfordringer med at finde på noget nyt at skrive - noget der ikke er en gentagelse af en tidligere anmeldelse - men det er svært. Svært fordi Kis' skrivestil bare er fængende, en gigantisk magnet som man ikke har chancen for at smutte udenom - i hvert fald ikke hvis man godt kan lide en god feel-good bog. 

 Vi er nået til juletid  i Big Point, og Kis holder ikke sine talenter tilbage. Hvis man har læst de øvrige udgaver af bogen, så kender man til de forskellige indbyggere i byen, og det er en stor fordel når man læser Julehjerternes Dans. Man følger nemlig flere af byens indbyggere, så man får endnu mere kendskab til dem - og også kendskab til dem der tidligere blot har været kortere introduceret. 

Man kan godt læse Big Point bøgerne uafhængigt af hinanden, men jeg vil klart anbefale at læse dem alle, så man får det gode kendskab til byen og indbyggerne - jeg lover dig for at du står klar med kufferten og vil flytte til byen ved førstkommende lejlighed når først du har læst bøgerne.  

   "Julehjerternes Dans" er bog nummer 6, men den falder alligevel lidt udenfor talrækken, da det er en juleedition. Men mon ikke vi er heldige, og der kommer en ny lækker Big Point bog fra Kis Baadsgaard i det nye år. 

Og for denne bogdrage, er den helt i top blandt mine yndlingsbøger fra Kis Baadsgaard.

🌟🌟🌟🌟🌟🌟/6