fredag den 31. maj 2024

Den Gule Rose - Kærlighedens Bånd 3

 

 

Fakta: 

Forfatter: Hanne Rump Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2023 Udgave: 1
 Sprog: Dansk   Sidetal: 305 Genre: Romance
Aldersgruppe: 14+ Eksemplar: Anmeldereksemplar

Resumé: 

Eloise ved ikke helt hvor hun skal gøre af sig selv. hun kan ikke udstå hendes kommende svigersøn og hendes mand har ville lade sig skille.

For at gøre det værre, har hendes mor fortalt hende at hendes far ikke er hendes far. Så ikke alene er hun pludselig alene i hendes store hus, men hun føler heller ikke hun hører hjemme i de sociale kredse hun er vokset op i - og er en del af. Nu er jo hun jo blot en horeunge.

Hun ved ikke helt hvem hun selv er eller hvor hun hører til. Hun føler sig usikker, og yderst utilstrækkelig, er hun den hun er pga hendes "falske" far, hvor meget har han påvirket hendes opvækst. Hun var jo fars pige. Og vil hendes venner stadig kunne lidt hat være sammen med hende, når alle nyheder rammer London. Er de overhovedet hendes venner?

Ind fra sidelinjen kommer pludselig Bernhard. Den franske charmør der lever af at sælge og producere vin fra hans eget franske vinslot.

Kan Eloise finde sig selv - og finde u af hvem hun egentlig er og hvor kommer Bernhard lige ind i det billede. Kan han lide hende når det kommer til stykket eller er hun bare endnu et "hak i hans bælte"?

Anmeldelse:

Denne bog er 3. bind i serien om Kærlighedens bånd. Og man kommer ind på den yderst snobbet Eloise der er vokset op blandt Londons fineste.
 
Hendes liv bliver pludselig vendt fuldstændig op og ned på - og det giver os muligheden for at lærer Eloise at kende bedre. Indtil videre kender vi hende blot som Josefines mor, og Christines stædige datter. Men i hendes egen historie kommer vi pludselig ind på livet af hende, og lærer mere om hvorfor hun er så stædig, og så svær at komme ind på livet af. 
 
Man opdager der faktisk er en menneske bag facaden. En med følelser, en der ikke helt ved hvad hun skal stille op med sig selv, da tæppet rives væk under hende. 
 
Det at have en facade oppe, kender langt de fleste, at tage en form for mur eller maske på når man bevæger sig ud af hoveddøren hjemme - hvad end man skal. Personligt er jeg (desværre) blevet mester i disse facader, og det er de færreste der virkelig kommer ind og ved hvem jeg faktisk er
 
Jeg er vild med den måde Hanne skriver på. Hun skriver ufattelig virkelighedstro - som har hun begået sig i de fine kredse i England, man bliver hurtigt fanget af historien og føler sig med et som en del af familie og/eller omgangskredsen.

"Den Gule Rose" er 3. bog i serien "Kærlighedens Bånd", men alle bøger kan læses selvstændigt. 

Mine varmeste og bedste anbefalinger gives til Hanne Rum og "Den Gule Rose". Dit hjerte vil ikke lade dig fortryde det.

🌟🌟🌟🌟🌟/6











mandag den 27. maj 2024

Hjertets vilje - Big Point 3

 

                                                                                Fakta: 

Forfatter: Kis Baadsgaard Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2023 Udgave: 1
 Sprog: Dansk    Sidetal: 313
Genre: Romance Aldersgruppe: 15+ Eksemplar:  Anmeldereksemplar

Resumé: 

Der er ikke meget pige over Dylan. hun finder sig bedst tilpas i hendes jeans, cowboy-støvler og hat. Samtidig er der intet i cerden der er bedre end at rejse rundt med hendes skønne enmandshest, og deltage i nationale rodeo- og barrelrunkonkurrencer.
Eller næsten intet bedre.

Der er nemlig lige Big Point - hendes hjemby - og også byen dyrlæge Nathan som hun er vokset op med. Dylan har nemlig altid kigget langt efter Nathan, men samtidig måtte erkende at han ikke er interesseret i hende - især da han fortalte at han var blevet gift og ventede barn med en anden. 

Nathan har også altid set Dylan som en lille veninde, men en som han har været utrolig tæt med. Han savner hende meget, nu hvor hun rejser sådan rundt - og især efter han er blevet skilt igen. Den besked her han ikke fået givet Dylan, da hun ikke har ville snakke med ham siden han fortalte at han var gift.

En ulykke betyder dog at Dylan er nød til at kontakte Nathan, og ikke mindst tage hjem til Big Point. Nu finder hun ud af at Nathan er blevet skilt - men har det længere noget at sige? hvorfor har han ikke fortalt hende det. Og når Nathan laver noget lort til en byfest - er Dylan så i stand til at tilgive?

Anmeldelse:

Kis Baadsgaard er kommet med endnu en lækkerbisken om den lille by Big Point beliggende i Montana. 

I denne historie følger man primært Dylan, og hendes kamp både for at blive væk fra Big Point, men også hende savn er at mangle byen og dens indbyggere. Især hendes følelser for den uopnåelige Nathan fylder i bogen, men har samtidig været med til at gøre Dylan til den kvinde hun er blevet. 

Hun har sin hest, som hun konkurrer med, og det fylder hendes liv det meste ud, lige indtil en ulykke. 
Det er lækkert at læse den måde Kis skriver på. Man er ikke bare en der læser om Dylan, Nathan og de andre beboere i byen, men man er en del af dem. Men ender med at sidde som en gæst på dineren, og som en flue på væggene hjemme hos de forskellige personer. Det er en fantastisk følelse at nærmest føle sig med i bogen.

Man ender med at blive helt afhængig af Big Point, og ville ønske at det vil være muligt at rejse til byen, og besøge de forskellige indbyggere, kun for at opdage at de opfører sig præcist som beskrevet af Kis.

Man kommer omkring det hele - Der er twists, sex, kærlighed, ulykker, had og skænderier. Lidt til hele følelsesregistret.

"Hjertes Vilje" er 3 del af Kis Baadsgaards serie om Montanta-byen Big Point, men den kan læses selvstændigt.

🌟🌟🌟🌟🌟/6








lørdag den 25. maj 2024

Skyggelinsen - Manden fra Sombra

  


 Fakta: 

Forfatter: Jakob Drud Forlag: Brændpunkt Årstal: 2022 Udgave: 1
Sprog: Dansk   Sidetal: 166
Genre: Børn/YA  Aldersgruppe: 11+ Eksemplar:  Anmeldereksemplar

Resumé: 

Martin og hans bror Thomas, er relativ nye på Markgårdsskolen, men endelig er de ved at falde til efter endnu en flytning. 

En morgen når de ankommer på skolen, ser det at der er sket et slemt hærværk på skolen og meget er smadret. Inspektøren Ingvarsen har i dette eftermæle valgt at der skal en masse overvågningskameraer op, hvilket resultere man knap nok kan pille næse uden at Ingvarsen kan se det via hans overvågningsskærme der er på hans kontor.

Martin opdager at manden fra firmaet "Sombra" som er i gang med at placere disse kameraer, siger en underlig formel mens de bliver hængt op. Martin ser også en skygge hænge omkring alle kameraerne. Kort efter er der flere at deres underviser der opfører sig underligt. 

Bosse, Hjalte, og Marie som er klassekammerater til Martin, sætter sig for - sammen med Martin - at finde ud af hvem ham Manden fra Sombra er, og hvorfor der er disse skygger omkring kameraerne. 

Er det magi - eller er de bare noget en flok 7. klasses elever bilder sig ind - og hvem er ham Manden fra Sombra?

Anmeldelse:

Manden fra Sombra, er en børne- og ungdomsbog skrevet af Jakob Drud. I løbet af bogen begiver man sig rundt i venskab, magi, og det private - altså hvad man forsøger at holde skjult for omverdenen. 

Jeg syntes at bogen er rigtig god, fordi der er spænding med i det, men den virker også forholdsvis virkelighedstro - hvis man lige ser bort fra skygger og magiske formler altså. 

Den tager fat på nogle gode ting, som venskaber, men også på hvordan nogle familier kan have det svært i hjemmet, men hvor børnene ofte gør alt for at "lade som ingenting" når man er ude blandt andre. Også at det ikke altid er åbenlyst hvordan en familie fungere- blot fordi man måske er blandt de populære, har en sej sport eller lignende er det jo ikke ensbetydende med at man har det godt i hjemmet. 

Jakob Drud skriver fængende, og det var også en af de bøger jeg havde svært ved at lægge fra mig i hverdagen, trods toget nåede min endestation. Den er rimelig letlæselig og vil derfor nemt kunne læses af de mindre habile læsere.

Man kommer både omkring der hvor man virkelig hepper på vennerne, men også punkter hvor man føler med Martin, og det er lige før man kan mærke hvordan han har det når ham og Thomas tager hjem efter en skole dag.

 Jeg giver de varmeste og største anbefalinger til Skyttelinsen: Manden fra Sombra, og ser jeg frem til flere fortællinger fra Jakob Drud

🌟🌟🌟🌟/6





mandag den 20. maj 2024

Min verden forfra - Hjertesprog 2

 

 

 

 


Fakta: 

Forfatter: Britt Bøg Forlag: Sweetheart Ink (Baadsgaards Book) Årstal: 2023 Udgave: 1
Org. Sprog: Dansk Sprog:  Sidetal: 296
Genre: Romance Aldersgruppe: 16+ Eksemplar:   Anmeldereksemplar   

Resumé: 

I "Min verden forfra" forsætter vi med at følge Anja og Theis, der har været gift et års tid.
Anja er gravid, og de har købt deres drømmebolig som de er i gang med at renovere mens de venter på den store dag. Men graviditeten forløber sig ikke helt som et hvert vordende par kunne ønske sig. 

Det gør at både Theis og Anja ender med at skulle kæmpe en kamp, både sammen, men i den grad også hver for sig. Kan de klare kampene selv, eller er de nød til at få en professionel ind over?

 Er præsten Kim stadig inde i billedet, eller holder de deres fælles aftale om ikke at have kontakt med hinanden. 

Og kan Theis og Anjas ægteskab klare de kampe de står overfor?


Anmeldelse:

Jeg var vild med Britt Bøgs første bog "min verden vælter", men jeg må sige jeg er om muligt mere vild med "min verden forfra". Den er - som dens forgænger - rigtig fængende og også utroligt velskrevet. 

Theis og Anja står overfor et nyt kapitel i deres ægteskab, og man er som læser med nærmest på første parket. Man sidder næsten med følelsen af at sidde som en flue på væggen, ved et "ægte" par der gennemgår de samme udfordringer som Theis og Anja må igennem. 

Det er en virkelighedstro fortælling, og det gør det nemmere for læseren at føle sig en del af, og også at sætte sig ind i de følelser og tanker der går igennem Theis og Anja.

  Det at den er så realistisk, gør bare at jeg bliver mere fanget af historien, fordi den netop er nem at forstille sig at "sådan noget kunne også ske for mig"... 

Britts passion for at skrive Theis og Anjas historie skinner igennem fra første til sidste side. Man bliver en af parrets venner, der er med dem på både godt og ondt - og næsten med ind i soveværelset også. Man ved at mange gennemgår de udfordringer som Theis og Anja er ude for, men det er ikke noget man hører om, medmindre man er familie, ven eller måske parret det sker for. Det er som om det er lidt af at tabu at snakke om, og det gør bare Britts bog - og derved hendes fokus på emnet så meget bedre.

Jeg vil helt sikkert give mine varmeste anbefalinger til at læse denne bog. Og så håber jeg at der flere bøger fra Britt Bøg et sted i fremtiden.


🌟🌟🌟🌟🌟/6







lørdag den 4. maj 2024

Mysteriet på Bainesfield Hall

 

  

Fakta: 

Forfatter: Heidi Unger Forlag: Mellemgaard Årstal: 2023 Udgave: 1
Sprog: Dansk   Sidetal: 182 Genre: Fantasy, YA Fantasy Aldersgruppe: 14+
Eksemplar: Anmeldereksemplar

Resumé: 

Vi følger 4 unge piger, der bliver sendt på Bainesfield Hall - der er en kostskole - af sine forældre. Det er alle piger i den engelske overklasse, og ingen har egentlig rigtig lyst til at tage afsted. Her skal de lærer tak og tone, ikke mindst så de i fremtiden kan styre en fin husholdning.

Margaret (Maggie) som er den primære hovedperson, føler sig meget tvunget til at tage sted - ikke mindst fordi at hun kort inden afgang, får at vide at der ligger en forbandelse over hendes familie, og den kun kan løses via kostskolen.  Hun får samtidig besked om at hun får lidt mere at vide af familiens historie og den pålagte forbandelse for hvert semester hun kommer hjem. Men kan de fortælle hende noget? kan hun og de 3 andre piger opklare mysteriet der er en del af forbandelsen?

Anmeldelse:

Mysteriet på Bainesfield Hall er Heidi Ungers debutroman. Hun skriver rigtig godt, og man bliver hurtigt fanget af historien, og ikke mindst af at være med til at først og fremmest finde ud af hvad det mysterie faktisk er, men så dernæst hjælpe pigerne med at løse det hele. 
 
Man kan i starten godt blive en anelse forvirret, for det hopper lidt mellem nutid og datid, da man læser om deres ankomst til skolen, og næste øjeblik er de hjemme efter første semester, og dernæst tilbage hvor man så lære lidt om hver af de 4 piger man følger. Der skal derfor holdes tungen lige i munden for at følge med, men i sidste ende giver det også god mening at historien er skrevet som den er. Jeg tænker nemlig at havde man skulle følge tidslinjen emre præcist, ville det først og fremmest være en meget tykkere bog, men man vil også nemt komme til at "dø" i handlingen, fordi den vil blive for omfattende og en stor del af det - irrelevant.  

På trods af at den kan give lidt forvirring, kan jeg give mine varmeste anbefalinger til Heidi Ungers bog Mysteriet på Bainesfield Hall - Især hvis man kan lidt at være med til at løse et mysterie med både magi og kærlighed.
Selv ser jeg frem til at læse mere af hvad hun har skrevet.

🌟🌟🌟🌟/6