Forfatter: Line G. M. Andersen Forlag: Mellemgaard Årstal: 2020
Udgave: 1
Sprog: Dansk Sidetal: 292 Genre: Dark Fantasy Aldersgruppe: 16+ Eksemplar: Reklame - Anmeldereksemplar
Resumé:
Fangen ved ikke hvor længe han har sat i den mørke kolde celle, og han ved heller ikke hvorfor han sidder der - eller i det hele taget hvem han egentlig er.
Han kæmper med at holde hovedet og humøret oppe, på trods af den altomsluttende mørke omkring ham.
Men en dag står der pludselig en pige i hans celle, og af nød overtaler han hende til at tage ham med sig, da hun atter forsætter sin flugt.
Fangen har gennem sine seneste drømme fundet ud af at han faktisk hedder Daniel.
Nu hvor han for første gang han rigtig kan huske det - er uden for cellens kolde mure skal han til at lære livet på ny.
Han tager med pigen hen hvor hun kommer fra, hvilket er en lille landsby ikke langt fra cellen. Her får han venner, lærer forskellige ting og bliver trænet til de den kamp der er nær forstående.
Han har ligeledes en indre kamp med ham selv, efter de mange år låst inde i mørket.
Anmeldelse:
"Fangen" er Line G.M.Andersens debutbog, og den er velskrevet. Man skal som læser dog lige være forberedt på at den kan samtidig også godt være meget mørk.
Historien handler om denne unge dreng der befinder sig i en meget mørk celle, dybt i en fangekælder. Samtidig døjer drengen også med de mørke tanker, der igennem årerne har manifesteret sig i hans hoved. Han har derfor ofte svært ved at komme fri af disse.
Da drengen bliver reddet, følger disse mørke tanker med, og han forsætter derfor med at kæmpe både med og også imod disse tanker. Disse tanker har givet ham ar på sjælen, og de er til tider yderst svære at slippe af med.
Line Andersen har til daglige kampe med social angst, og jeg ser denne bog som en læring for dem der ikke har disse kampe at kæmpe med. Den giver et indblik hvordan det kan være at have denne daglige kamp, især for dem der ikke kender til hvordan det er at være i den situation.
"Fangen" gav et rigtig godt indblik i kampen, men samtidig syntes jeg også den var en lille smule urealistisk, da drengen (Daniel) på mange måder fungere ganske udmærket social (når man ser bort fra de mørke tanker), og kan mange ting, hvilket man kan undre sig over eftersom han jo har været låst inde i en mørk celle i mange år. Der er derfor forskellige ting, man som læser kan undre sig over at han bare kan, eller acceptere o.lig.
Er man som læser forberedt på at bogen er mørk, og i nogen sammenhæng hård at læse, så vil jeg bestemt give mine bedste anbefalinger med denne bog. Den er inspirerende på trods af dunkelheden.
🌟🌟🌟/6
Ingen kommentarer:
Send en kommentar