Forfatter: Winter Renshaw Forlag: Baadsgaards Books Årstal: 2023
Udgave: 1
Org. Sprog: Engelsk Sprog: Dansk Oversætter: Carina Valentin Grøntved Sidetal: 343
Genre: Romance Aldersgruppe:
14+ Eksemplar: Anmeldereksemplar
Resumé:
At vågne op, og finde ud af det forhold man er i, er det helt forkerte forhold, er noget mange har prøvet. Ikke mindst fordi nogle forhold simpelthen vokser fra hinanden med tiden. At Leightons kæreste Grant så samtidig har forandret sig utrolig meget siden han blev uddannet indenfor jura er blevet for meget. Han er blevet selvoptaget, arrogant og "smart-i-en-fart", og samtidig viser det sig at han faktisk også er Leigthon utro - hvilket er det sidste strå.
Hun beslutter sig derfor for at hun må væk fra Grant og det liv hun har skabt sig. Hun opdager at hendes barndomshjem er til udlejning, hvilket hun booker, og tager straks afsted.
Desvære finder hun ud af at det hele er en scam, og der bor en fyr ved navn River i huset, og han er bestemt ikke tilfreds med at hun pludselig står og forlanger at overtage huset.
Han lader hende dog bo der, da hun ikke har andre muligheder, og på trods af at han er indelukket, og bestemt ikke har planer om at åbne op for hende, begynder han dog stille og roligt at tø op.
Denne bog er en bog hvor der kærlighed, vrede, frustrationer, glæde og alle andre følelser, man kommer så godt som det hele igennem.
Anmeldelse:
Winter Renshaws bog Varme Sommernætter, er en bog der på mange områder kan få en til at sammenligne med sig selv. Ikke fordi jeg er i et forhold, eller har været i et hvor vi har været groet så meget fra hinanden, eller at partneren har været mig utro - men mere at nå det punkt i livet, hvor man egentlig gerne vil flygte for det hele.
Finde et nyt fodfæste og genopdag hvem man egentlig er inderst inde.
Varme sommernætter er en super fantastisk velskrevet bog, hvor man kommer omkring både følelser men også de problemstillinger som både Leighton og River kommer ud for, og også den bagage de har med sig, som gør at de har udviklet sig den vej som de har.
At man kan tage tilbage til den barndomsby man forlod mange år siden, og ikke mindst få mulighden for at bo i sit barndomshjem, der både vækker minder - som dog ikke nødvendigvis alle er gode - men også som giver blod på tanden og tanker omkring et nyt liv/ en ny fremtid.
Er man til romancebøger er denne bog bestemt en man skal vælge at læse. Det er ikke uden grund at Winter Renshaw er en bestsellerforfatter på både Amazon og Wall Street Journal.
🌟🌟🌟🌟🌟/6
Ingen kommentarer:
Send en kommentar