Fakta:
Forfatter: Hanne Rump Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2026 Udgave: 1
Sprog: Dansk Sidetal: 301 Genre: Romantasy
Aldersgruppe:
14+ Eksemplar: Reklame - Anmeldereksemplar
Resumé:
Silje ved ikke helt hvad hun har fået rodet sig ud i, og nu vælger nogle af hendes mest hemmelige hemmeligheder frem overfor hendes chef Viktor. Samtidig med det har firmaets øverste danske direktør Aksel bedt Silje om at tage med til et møde i Tønder. Et møde hpe Ecco hvor hun skal undersøge om der er nogen med bagtanker. Men det viser sig at det måske er Aksel der har alle bagtankerne.
Silje tante Kirsten derimod er ved at acceptere at hun ikke længere kan holde sig ude af skyggerne skønt det altid har været hendes største ønske. Derudover er både Silje og Kirstens minder fra deres fortid stille og roligt begyndt at komme tilbage til dem, nu mere de kigger i de fundne protokoller.
Men en hyggelig aften i byen ender ud i at der bliver taget nogle skæbnesvangre valg. Valg som enhver er nødt til blot at acceptere.
Men kan de de? - og hvis ikke hvad er resultatet så?
Anmeldelse:
Jeg havde fornøjelsen af at læse den første afsløring fra Hanne Rump, og nu også anden afsløring. Og jeg er vild med det.
Når Hanne skriver romantasy, så bliver man fanget så ubeskriveligt meget og allerede ved bogens afslutning hungrer man efter mere. Man bliver fastholdt i Siljes liv, både på hendes arbejde men også i fritiden.
Silje er nemlig ikke en helt almindelig kvinde. Hun er født som seer, og kan derfor fornemme og se andres tanker og følelser. Efter hun er startet i arbejde hos Howard &Partnere, er hun samtidig kommet i gang med undervisning som styrker hendes evner som Seer. Men hun finder samtidig også ud af at hun er meget mere end blot en seer. Hun er nemlig også heks. Og en stærk en af slagsen.
Alt det og en masse hemmeligheder evner Hanne Rump at få pakket godt ind i en masse sider, og man bliver godt underholdt. Der kommer dog også andre følelser i spil som læser, nemlig familiær-kærlighed, sorg, undren, spekulationer angst, og måske også en lille bitte smule had. Men tag ikke fejl - alt har sin plads i denne vanvittige gode historie om et Headhunter-firma i København.
Derudover er jeg bare vild med at der er overskrifter på kapitlerne i stedet for de bare hedder 1-2-3.
Jeg giver mine største anbefalinger til at læse videre om Siljes kamp i firmaet og ikke mindst kampen om hendes eget liv og kendskab til det som vi mennesker vil kalde "overnaturlig" men i Siljes verden hedder "skyggerne". Og så må Hanne godt skynde sig med at skrive videre, for der er forhåbentlig flere historier om Silje, Viktor og Aksel i fremtiden for romanasylæserne.
🌟🌟🌟🌟🌟🌟/6

Ingen kommentarer:
Send en kommentar