onsdag den 20. maj 2026

Stadig dig - Heartbreak Brothers 2

 

 




Fakta: 

Forfatter: Carrie Elks Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2025 Udgave: 1
Org. Sprog: Engelsk Sprog: Dansk   Oversætter:  Rikke Havner Alrø Sidetal: 409
Genre: Romance Aldersgruppe: 16+ Eksemplar: Anmeldereksemplar - Reklame

Resumé: 

Savannah har følt sig tvunget til at tage hjem til Hartson Creek, i forbindelse med at hendes mor atter er blevet single, og derved har svært ved at holde sig fra flasken. 

Men det er ikke helt kun hendes kolde forhold til hendes mor, hun frygter ved at komme tilbage til byen, men også udsigten eller måske snarer risikoen i at rende ind i byens Hartson brødre, bedre kendt i området som Heartbreak Brothers. 

Mest af alt er det mere Tanner Hartson hun frygter at rende ind i. Vil de overhovedet kunne snakke sammen efter at han knuste hendes hjerte 10 år tidligere. Men på den anden side er det jo slet ikek sikkert at hun overhovedet vil rende ind i ham, for så vidt hun ved så bor han i New York.

Hvordan har Tanner og Savannahs liv udviklet sig sidste hjerterne blev knust for 10 år siden, mødes de overhovedet i byen og  i så fald kan de så tåle at se hinanden igen? 

Anmeldelse:

Medrivende, fyldt med kærlig - men også udfordringer. Når mange ser det er en feel-good bog tænker de mange at det bliver en bog hvor hovedpersonerne møder hinanden og så er resten af bogen bare en lyserød sky. 
Men ikke i Carrie Elks bøger. Ja det er feel-good bog, men det er ikke bare kun positive ting der sker, der er nemlig også forskellige udfordringer som ikke altid er lige positive.

Der er dog ingen tvivl om hvorfor Carrie Elks ligger på den internationale bestsellerliste. Man er tryllebundet, og underholde hele bogen igennem, og selv får man også mange forskellige følelser at mærke. Man føler hurtigt at man er en del af bogen og derved blandt indbyggerne i Hartson's Creek. 

Jeg var selv vild med bog nummer 1 i serien, og glæder mig til at læse videre, men alle bøgerne kan dog læses helt uafhængig af hinanden, og man behøver derved ikke at læse dem i rækkefølge, eller læse dem alle hvis man ikke ønsker det.

Jeg giver i hvert fald mine bedste anbefalinger, og vil forslå en hver der nyder en feel-good romancebog, til at tage turen til Hartson's Creek, og blive en del af Hartson familien.

🌟🌟🌟🌟/6









fredag den 15. maj 2026

Træernes sang - Blodets Kraft 1

 

 




Fakta: 

Forfatter: Alyzza Højby Nielsen Forlag: Forlaget Snepryd
Årstal: 2025 Udgave: 1 Sprog: Dansk   Sidetal: 182
Genre: Fantasy, YA Aldersgruppe: 12+ Eksemplar: Anmeldereksemplar - Reklame

Resumé: 

Miro har altid følt sig tiltrukket af skoven, og derfor drømmer han også at få lov til at blive jæger. Han kan dog ikke selv bestemme, da det er byrådet i Cerl der bestemmer hvad man må være.

Den dag hvor byrådet skal fortælle Miro, hvilket erhverv de har besluttet at skal han have, sker der pludselig et angreb på byen, og især den gård hvor Miro bor på. Hans mor siger han skal løbe ud i skoven og gemme sig, hvilket han modvilligt gør.

Her ender han med at møde 2 elverkrigere, og med et er hele Miros liv vent op og ned, og han ved ikke længere hvem han selv er.

Noget meget stort er under opsejling, og Miro er en vigtig brik i alt det - for ham - ukendte.

Kan Miro klare sig blandt alt det nye og hvad er hans rolle i alt det. 

Anmeldelse:

Træernes Sang er en debut low-fantasy fortælling fra Alyzza Højby Nielsen, der er dog planlagt flere bøger i serien. Low-fantasy fordi at handlingen er i en verden er minder om vores. 
Man er underholdt lige fra starten af bogen, og vender yderst interesseret den næste side, for at finde ud af mere om Milos liv. Ikke mindst hans nye eventyr hvad enten de er skræmmende eller kærlige - og der er mere af den første del, hvilket også gør det endnu mere spændende at vende den næste side.

 Jeg syntes at Alyzza skriver rigtig godt og man kan nemt skabe sit eget indre billede af hvad man læser.
 
Der er ingen tvivl om at man bogen igennem, bliver ramt af mange forskellige følelser som undren, glæde, kærlighed og sorg, hvilket alt sammen er med til at fastholde en læser.

Jeg vil anbefale bogen til alle unge læsere der udover at læse en skøn historie, også er lidt vild med elvere. Selv glæder jeg mig til mere fra Alyzza Højby Nielsen

 🌟🌟🌟🌟/6