torsdag den 4. juni 2026

Hvorfor græder mor?

 

 



Fakta: 

Forfatter: Nina Valhøj Egebo Forlag: Wadskjaer Forlag
Årstal: 2024 Udgave: 1 Sprog: Dansk   Sidetal: 35
Genre: Børn Aldersgruppe: 7+ Eksemplar: Anmeldereksemplar - Reklame

Resumé: 

Det er altid svært når et familiemedlem er sygt. Men når en mor pludselig ikke længere har samme energi, og hun det meste af tiden bare ligger i sin seng og på sofaen, kan det være svært for et barn at forstå.  

Det var det også for Irina, da hendes pludselig begyndte at græde da hun skulle på arbejde, og efterfølgende opholdte sig mest i soveværelset.

Irina havde svært ved at forstå den ændring der var sket lige indtil hun spurgte sin far "Hvorfor græder mor?", og far kunne forklare hvorfor.

 Anmeldelse:

Når man selv har været en i statistikken der har været stressramt, er det let at relatere til denne bog. Nok har jeg ikke børn, men den afmagt og utilstrækkelighed som morgen i bogen føler, det tænker jeg de fleste stressramte kan relatere til. 

Jeg syntes at Nina V. Egebo formår at formidle viden omkring det at have en forældre der er stressramt på en rigtig god måde og helt nede i børnehøjde. Jeg er ikke i tvivl om at det vil kunne hjælpe flere børn at kende til denne fortælling, skulle en af deres forældre blive ramt. 

Nina beskriver godt hvordan det kan se ud, fra et barns øjne, når aftalerne ikke kan overholdes, og der pludselig sker en masse ændringer i hverdagen. Der er samtidig rigtig flotte illustrationer i bogen - lavet af Mie Egebo. 

Jeg vil anbefale bogen til alle familier hvor man har en stressramt forældre, og man måske ikke helt ved hvordan man skal forklare hvad det er der sker.

 🌟🌟🌟🌟/6



Ingen kommentarer: