søndag den 29. marts 2026

Spøgelserne på Slottet - Firkløveret på farefuld færd 2

   




Fakta: 

Forfatter: D. Schultz Forlag: Wadskjær Forlag
Årstal: 2025 Udgave: 1 Sprog: Dansk   Sidetal: 152
Genre: Børn Aldersgruppe: 8+ Eksemplar: Anmeldereksemplar - Reklame

Resumé: 

Det er næsten tid til årets efterårsferie. Det sidste skoleprojekt skal overståes, Azim skal hjem fra hans ophold på julemærket hjemmet og så står ferien ellers for døren. 

For firkløveret bestående af de 4 gode venner, Azim, Ellen, Ditte og Bertram, består ferien af den årlige familietur til Tivoli i København, hvor de skal opleve Halloween udstillingen. Alle søskende, foruden forældrene er med, så de er en større flok. 

I år er turen til hovedstaden dog blevet ekstra krydret med et besøg på Kronborg Slot, og ikke mindst deres ugelange ophold på Solbjergskov Slot. Hvor de foruden at prøve kræfter med mad, dans, tøj og arbejde fra 1800-tallet, også oplever uforklarlige og overnaturlige ting rundt om i det gamle slot. 

Tror du på spøgelser? 

 Anmeldelse:

At følge de 4 venner på deres eventyr - er ganske hyggeligt. Man bliver underholdt men også undervist på en hyggelig måde.

D. Schultz er god til at foruden at formidle de eventyr og missioner som vennerne kommer ud for - så bliver man også undervist en anelse omkring især den danske historie - men også ofte om et andet emne som de vennerne bliver undervist i - her i denne fortælling var det den Nordiske Mytologi. Hun kommer også gerne ind på andre ting som overvægt - og hvordan man blandt andet kan modarbejde det, lidt mobning og angst bliver også nævnt dog ikke behandlet. 

Jeg kan godt lide at der i starten af bogen er en oversigt over hvordan familierne på Pilevænget er delt op, hvem der er forældre, og børn - da det - når de alle sammen, godt kan blive en anelse uoverskueligt, og man skal holde tungen lige i munden. 

Bogen kan for tid til anden godt være en anelse forvirrende, da der hurtigt kan blive skiftet mellem "scenerne" og man læser lige om at de laver en ting, men allerede i næste sætning handler det om noget helt andet - og ofte andre hovedroller. Det kan forvirre lidt, men man finder heldigvis hurtigt takten. Den er skrevet letlæselig, så selv dem der endnu ikke er helt så stærkt i deres læsning, vil kunne læse bogen med måske kun en smule - eller ingen hjælp.  

Jeg vil anbefale bogen til alle unge mennesker der er klar på et eventyr - især hvis de lige som mig - ikke er bange for venlige spøgelser. 

🌟🌟🌟🌟/6





Ingen kommentarer: