søndag den 19. oktober 2025

Hjem til Julebryllup

 

   


Fakta: 

Forfatter: Susan Mallery Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2023 Udgave: 1
Org. Sprog: Engelsk Sprog: Dansk   Oversætter:  Rikke Havner Alrø Sidetal: 465
Genre: Romance Aldersgruppe: 14+ Eksemplar: Anmeldereksemplar - Reklame

Resumé: 

Reggie har ikke lyst til at tage tilbage til hendes barndomsby Wishing Tree, men hun er lidt nød til det, da hendes forældre fornyer deres bryllupsløfter omkring juleaften. 

 Det giver dog samtidig Reggie muligheden for at følge lidt op på hendes gravide søster Dena, der også bor i byen. Dena ser frem til Reggies ankomst så hun kan koncentrere sig mere om sit arbejde, sit hotel og ikke mindst graviditeten. Altså glæder Dena sig til at Reggie tager lidt over når det kommer til at hjælpe forældrene forud for brylluppet. 

Wishing Tree er en lille by der - som bynavnet antyder - er en by som er vild med jul. Det er samtidig en by der giver muligheden for selv den travleste stjerne kan komme ned i gear. Det er også en af årsagerne til at Micha har valgt netop at tage til den juleglade by.  

Anmeldelse:

Hjem til Julebryllppet er en vaske ægte juleromance. Man følger 2 søstre som på trods af at de er søskende, har hver sin historie, deres drømme om fremtiden er på sin vis ens, men også forskellige. Mest af alt ønsker de at finde prinsen på den hvide hest (eller måske et rensdyr når det nu er en juleby). Og hvem vil ikke gerne have en god fremtid med kærlighed og glæde? 

Susan Mallerys bøger er typisk slowburner romance historie, og Hjem til Julebrylluppet er ikke nogen undtagelse. Søstrene Dena og Reggie bliver fuldt i så godt som alt hvad de foretagere sig. Både i deres almindelige hverdag, men også når noget uventet dukker op. 

Susan Mallery skriver ganske detaljeret, hvilket gør det nemt for læseren at følge den tankegang hun har haft omkring hendes personer mens hun har skrevet. Man skal som læser dog være opmærksom på at det også er yderst detaljeret, ligesom det hele foregår over en meget kort periode. Det kan resultere i at nogen læsere føler at historien bliver noget mere langtrukket. 

Man følger kvinderne - og generelt byen nærmest dagligt, fra omkring Thanksgiving, og frem til juleaften. 

Jeg kan rigtig godt lidt en god julehistorie, men de langtrukne historier er dog ikke så meget min stil. Det må gerne være Slowburn, men samtidig knap så detaljeret, da jeg også gerne vil bruge hjernen og forestille mig scenerne mens jeg læser.
Men på trods af det - vil jeg dog give mine varmeste anbefalinger til andre der kan lide en detaljeret Slowburn romance. 

🌟🌟🌟/6









Ingen kommentarer: