Forfatter: Kis Baadsgaard Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2023 (2022)
Udgave: 2
Sprog: Dansk Sidetal: 363 Genre: Romance/Feel-good
Aldersgruppe:
16+ Eksemplar: Anmeldereksemplar - Reklame
Resumé:
For nogen er det nok i livet at have et godt arbejde, fanatiske venner og familie samt en projektpulje der aldrig ser ud til at løbe tør.
Sådan er det også for Daniel Owen McGee. Han har det som blommen i et æg og nyder livet. Men da hans mor får en på besøg der skal vurdere nogle gamle stole, finder han ud af at han alligevel mangler noget.
Det bliver starten på en kamp om at vinde tilliden hos den tilbageholdte og kølige Victoria. Hvad gemmer endes fortid på siden hun er yderst afvisende for noget vedvarende.
Kan Daniel slå revner i hendes veletableret mur og hvorfor har hun følt sig nødsaget til at bygge muren omkring sig?
Anmeldelse:
Kis Baadsgaard har en evne til at tage de svære og tabuagtige emner op i hendes bøger - og behandle dem, så en hver læser kan sætte sig ind i følelsen af at være ramt af denne udfordring eller fortid.
Sådan er det også i Mørk Fortid, som er bog nummer 1 i Mama McGees bøger, hvor Victoria kommer med en særdeles hård baggrund. Her kommer Kis også ind på ting som der desværre er mange der er ud sat for - men det er ikke noget der bliver talt om i hverdagen, og derfor ved man heller ikke hvor mange der er ramt.
Man bliver altid yderst fanget af historien når det er Kis der har været forfatteren bag den bog man har fundet frem, hvad enten det er bogreolen, boghandleren eller biblioteket.
Kis'
evne til at skrive fængende og fastholdende er i den grad noget man
ikke ser så tit, og det viser sig også i hendes efterhånden flere titler på shortlisten til Mofibo-awarden, hvor også denne serie har været i blandt (bog nr. 3).
Bogen Mørk Fortid er en serie på i alt 5 bøger, som i hver bog har en forskellig hovedperson, men familien og omgangskredsen er forskellig. Man følger derved dem enkeltvis, og lærer på den måde også personerne i bøgerne mere dybdegående. Det betyder også at bøgerne sagtens kan læses uafhængig af hinanden, hvilket er en fordel, især hvis man syntes den ene bagside tekst, virker mere interessant - og man derfor ikke nødvendigvis vil starte med bog 1 for at få introduktionen til den verden.
🌟🌟🌟🌟/6
Ingen kommentarer:
Send en kommentar