lørdag den 7. september 2024

Boghandlen på strandpromenaden

 

 


Fakta: 

Forfatter: Susan Mallery Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2023 Udgave: 1
Org. Sprog: Engelsk Sprog: Dansk   Oversætter:  Rikke Havner Alrø Sidetal: 485
Genre: Romance Aldersgruppe: 14+ Eksemplar: Anmeldereksemplar

Resumé: 

At få en butik på stranden i Los Angeles, Californien kan være en yderst bekostelig affære. Det måtte Bree, Mikki og Ashley også sande, da de alle ganske uafhængigt af hinanden fandt deres drømme-butikslokale både for stor og dyr. 

Men skæbnen vi at de tre kvinder mødes for første gang i forbindelse med lokalet, og de klikker hurtigt. De bliver derfor enige om at leje lokalet sammen, og dele det op i hver deres type butik - som tilfældigvis passer sammen. 

Man lærer alle tre kvinder at kende, og mens deres karrierer flyver derud af, er det noget andet i dt private.

Bree der skal lære at åbne sig op, Mikki der skal finde en hverdag efter skilsmisse og Ashley der skal finde ud af hvad hun rent faktisk vil med hendes liv.  

Anmeldelse:

Susan Mallerys bog Boghandlen på Strandpromenaden er en slowburner romance historie.Man følger de tre kvinder i hvert deres liv på både godt og ondt, deres hverdag i butikkerne, men også deres liv uden for arbejdet. 

Susan Mallery skriver ganske detaljeret, hvilket gør det nemt for læseren at følge den tankegang hun har haft omkring hendes personer mens hin har skrevet. 

For mig kan det dog godt blive en anelse for deltaljeret, da jeg føler lidt at vi følger kvinderne lidt for tæt, og på lidt for få dage, hvis man kan sige det. Det er nemlig en relativ kort persiode man følger dem på, hvilket ikke nødvendigvis er dårligt for en bog, men jeg følte desværre at bogen var noget mere langtrukket end jeg havde forventet. 

Man følger kvinderne fra ca fra juni måned, og 4-5 måneder frem -  nærmest dagligt, hvorefter vi pludselig skynder os forbi Thanksgiving, og til juleaften. Selvom bogen - for mig - er langtrukket, virker det lidt malplaceret at der pludselig er det større spring på en månedstid, når man ser på resten af bogen. 

Jeg vil dog på trods af at bogen ikke var mig, give mine varmeste anbefalinger til andre der kan lide en Slowburn romance. Jeg ser samtidig frem til at læse andet fra Susan Mallery. 


🌟🌟🌟/6








Ingen kommentarer:

Send en kommentar