lørdag den 31. august 2024

Path of the Taker

 

                                                                              Fakta: 

Forfatter: Simon Grund Sørensen Forlag: Selvudgivet Årstal: 2024 Udgave: 1
 Sprog: Engelsk   Sidetal: 437  Genre: High Fantasy
Aldersgruppe: 16+ Eksemplar: Anmeldereksemplar

Resumé: 

I "Path of the Taker" er vi i et øhav der hedder Worldsea, hvor vi følger Aaron og Bria fra byen Great Oaks på øen Fero. 

Verdens "politi/soldater" arbejder for "The Rule" og udover at jagte pirater rundt omkring i den rige ø-verden, så rejser de også fra ø til ø, for at finde "Givers", som tages med til The Rules skole på øen Roak. Her bliver de på alle tankelige måder omvendt til at være glade for The Rule (om de så vil det eller ej) og har deres fremtid i The Rule på en eller anden måde, alt efter hvor kraftige deres Giver-evner er. 

En Giver er en person der kan give noget videre til andre. Det kan være de gode ting, som kærlighed, varme, styrke - men også de knap så gode til som had, smerte, tristhed osv.

Skulle soldaterne støde på en af de yderst sjældne Takers i deres jagt på Givers, så bliver denne Taker som ofte dræbt på stedet. 

Brian og hendes mor bliver fragtet til skolen af soldaterne, da disse har gennemskuet at Bria er en Giver, og hendes mor bliver taget med for at sikre at Bria bliver overbevist om at arbejde for The Rule.

Herefter må den efterladte Aaron ud på sit livs rejse med vennen Tobias i forsøget på at rede Bria og deres mor. På sin rejse møder han både nye og gamle bekendtskaber, ligesom han lærer sig selv en del bedre at kende. 

Men kan han overhovedet redde dem - og er Bria også den Giver som soldaterne forventer?

Anmeldelse:

"Path of the Taker" er Simon G. Sørensens debutroman,og jeg syntes at det er han lykkedes rigtig godt med. Bogen er velskrevet, og er man ikke den allerskarpeste på engelsk, så kan man sagtens læse bogen alligevel, da sproget er forstående og forholdsvis lettere læseligt uden at være for nem. 
 
Historien omkring Takers og Givers, føler jeg er nytænkende og interessant. Det giver noget andet, når man læser nye verdner og nye magiske ting, end det fantasy-univers der oftest bliver brugt. 
Bogen igennem, skifter man mellem Aarons rejse for at redde Bria og deres mor - og så Brias historie og oplevelser i forbindelse med at hun kommer til Roak. 

Simon skriver meget detaljeret, hvilket er lækkert - så man kan skabe sit eget indre billede af hvad man læser - men det kan dog godt gøre der er enkelte passager der kan føles en smule lange.
Der er ingen tvivl om at man bopgen igennem, bliver ramt af mange forskellige følelser som had, glæde, kærlighed og sorg, hvilket alt sammen er med til at fastholde en læser.

Jeg vil give mine bedste anbefalinger til Worldsea serien, og ikke mindst til Simon G. Sørensen, og vil opfordre end hver læser til at læse bogen. Og så venter jeg i spænding om der mon skulle komme mere fra Worldsea-verdenen.
 
 🌟🌟🌟🌟/6













mandag den 26. august 2024

Et øjeblik med dig - Dianekær 1

 

 


Fakta: 

Forfatter: C. G. Valentin Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2024 Udgave: 1
 Sprog: Dansk   Sidetal: 342  Genre: Romance
Aldersgruppe: 14+ Eksemplar: Anmeldereksemplar

Resumé: 

Kathrine er blevet enlig mor til Sally efter hende og Martin valgte at gå hver til sit.
Hendes veninde overtaler Kathrine til at downloade en dating-app, så hun kan komme videre. Herop møder hun hendes gamle kæreste fra folkeskolen -Mark. En fyr hun ikke lige afsluttede det med på den mest venlige måde. 

Sammen får de dog snakket om tingene, og derved starter op på et forhold. Men Mark ved man ikke altid hvor man har - og da han pludselig giver besked om at hendes datter er en "partypooper", stoppede deres forhold - eller gjorde det nu også det?

Samtidig har Kathrines lillesøster Hannah problemer i skolen, og bruger derudover meget tid med hendes 10 år ældre karatetræner, hvilket ikke lige falder i god jord hos hverken deres forældre, eller hos Kathrine, indtil den dag hun møder Sebastian. 

Dette bliver et forhold som gør at hun kommer videre fra Mark, men trods deres forhold starter stærkt - så er det ikke ikke uden kamp, tårer og styrke deres forhold udvikler sig med tiden.

Anmeldelse:

"Et øjeblik med dig" er skrevet af C. G. Valentin, og hun har en evne til at fastholde en læser - også selvom læseren måske lige til at starte med er i tvivl - så bliver man alligevel fanget.
 
Lige i starten af bogen havde jeg lidt fastholdelsesproblemer - mest af alt fordi jeg ikke lige er så vild med Mark, og med at Kathrine går "tilbage til en fuser" - men så skal jeg da love for at jeg endte med at hænge fast i den, og nu kan jeg ikke rigtig vente til til en 2er - hvis denne kommer en dag.  

Men bliver som læser revet rundt i samtlige følelser igennem bogen, glæde, frustrationer, seksuelle, kærlighed, savn, smerte og sorg. Man kan ikke undslippe en eneste af følelserne, og det skal man heller ikke, da det jo er en del af historien. 

Skønt det er en romance, kan jeg godt lide at den måske ikke helt slutter så lykkelig og romantisk, som man bogen igennem håber den gør - skønt jeg må indrømme at jeg ikke lige bryder mig om hvad der sker i slutningen, men jeg tænker det er en vigtig slutning for en eventuel 2er i serien. 

Jeg vil i hvert fald give mine bedste anbefalinger til "Et øjeblik med dig" af C. G. Valentin, og vil opfordre alle til at læse den.
Trods ikke alle følelser er en dans på den lyserøde sky - er historien det værd.

 🌟🌟🌟🌟🌟/6











lørdag den 24. august 2024

Ringe i vandet - Tokyo 1

 

 

 

 Fakta: 

Forfatter: Jakob Halskov Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2024 Udgave: 1
 Sprog: Dansk   Sidetal: 196  Genre: Romance
Aldersgruppe: 14+ Eksemplar: Anmeldereksemplar

Resumé: 

Tokyo Japan - så langt væk hjemmefra vante omgivelser er vi i denne triologi.
Den første bog hedder "Ringe i vandet" og her oplever man Japan på tæt hold. Både kulturen, naturen og det menneskelige. Hvordan togene bliver fyldte, hvordan de arbejdende i mange tilfælde ender å barer efter dagens - i mange tilfælde meget lang - arbejdsdag.

Bogen igennem følger vi følger vi blandt den unge gymnasiepige Yumiko, der bliver testet på mange områder både fysisk og mentalt - og ikke mindst bliver hendes forhold til hendes far også testet grundigt. 

Takeka, familiefaren der er blevet fyret, og nu frygter hvordan hans familie vil se ham, om de overhovedet kan acceptere ham nu hvor han er blevet arbejdsløs. Hvad skal der blive af dem - og ikke mindst hvad skal der blive af ham.

Og Tokomo, som er den hjemmegående husmor, der ikke helt kan finde ud af om hun egentlig elsker sin mand, eller om deres ægteskab bare bør sluttes. Sexlivet er der i hvert fald ikke meget liv i.  

De 3 personer, er kun nogle af dem vi er så heldige at møde i bogen Ringe i vandet, som er den første bog i trilogien Tokyo af Jakob Halskov.

Anmeldelse:

Det er ikke så tit at det er en mandlig forfatter der står bag en romance bog, men et er lige præcis en mandlig forfatter der står bag bogen "Ringe i vandet", der er den første bog i trilogien "Tokyo" af Jakob Halskov.

Jakob skriver spændende og fastholdende, skønt man som skal holde tungen lige i munden, for at kunne holde styr på - og huske forskellene ved de hovedpersoner man bliver introduceret til. Det er nemlig 5+ personer man følger. Personer der er forskellige steder i livet, og som også oplever forskellige ting.
Det kan - for nogen - være lidt svært at holde navene adskilt da flere af af dem ligner hinanden en del - især hvis man ikke er så kendt omkring japanske navne.
Så det kan godt forvirre en anelse, dog er Jakob tro mod sine karakterer, og personlighederne skinner forholdsvis hurtigt igennem i de forskellige kapitler, så man bliver sporet ind på hvem man lige har med at gøre.

Bogen er rigtig spændende, både på historien/historierne alene, men den giver også en mulighed  for at lære en lille smule af det japanske sprog. Derudover får man et indblik både i den japanske kultur - som på mange områder er meget anderledes en den vestlige vi primært er vant til - og vi får også et lille indblik i den storslået natur der befinder sig omkring Tokyo.

Det er helt klar en bog jeg vil anbefale, og personligt glæder jeg mig til den næste del af fortællingerne fra Tokyo.

 🌟🌟🌟🌟🌟/6













tirsdag den 6. august 2024

Skyggelinsen - Kampen om kraftfeltet

 

  

 Fakta: 

Forfatter: Jakob Drud Forlag: Brændpunkt Årstal: 2024 Udgave: 1
Sprog: Dansk   Sidetal: 198
Genre: Børn/YA  Aldersgruppe: 11+ Eksemplar:  Anmeldereksemplar

Resumé: 

Martin og venner troede kortvarigt at de havde bekæmpet Skyggen i manden fra Sombras værksted, men lige siden de flygtede derfra har Martin haft en fornemmelse at det endnu ikke er overstået. 

Kort tid efter kampen i værkstedet, skulle det også vise sig at Martins fornemmelse er korrekte. Der er nemlig begyndt at ske flere og flere ting på skolen, hvilket også resultere i alvorlige uheld. 

Vennerne beslutter sig derfor igen at tage kampe på - omend et par af dem lige har skulle overtales. De har indset der er flere kraftfelter forskellige steder omkring skolen, og disse må nu destrueres et kraftfelt af gangen. 

Hvem ender med at vinde, bliver nogen skadet - og kan deres venskaber overhovedet holde til det?

Anmeldelse:

Endnu engang har Jacob Drud fået skrevet en skøn fortælling, som fanger en i skyggeverdenen.

Det er en historie der er forholdsvis let at læse, som giver de yngre i læseverden en god chance for at få en god oplevelse med en skøn bog. 
Jeg kan især godt lidt at foruden at komme ind på venskaber - og eftersom de går i udskolingen, er der også lidt kærlighed omend mellem linjerne - så kommer Jakob også ind på de mere svære emner. Blandt andet at Martin og hans lillebror har det yderst svært hjemme, med en far der ikke ligefrem er sådan rigtig til stede. 

At man kan komme ind på sådanne emner, nok til at det vækker opsigt - og i den grad lader læseren vide at det ikke er normalen - men samtidig uden at det har den fulde betydning for historien, er en evne ikke alle forfattere har.

 Jeg giver de varmeste og største anbefalinger til Skyttelinsen - både bog 1 og bog 2, og ser jeg frem til flere fortællinger fra Jakob Drud.

🌟🌟🌟🌟/6