lørdag den 25. maj 2024

Skyggelinsen - Manden fra Sombra

  


 Fakta: 

Forfatter: Jakob Drud Forlag: Brændpunkt Årstal: 2022 Udgave: 1
Sprog: Dansk   Sidetal: 166
Genre: Børn/YA  Aldersgruppe: 11+ Eksemplar:  Anmeldereksemplar

Resumé: 

Martin og hans bror Thomas, er relativ nye på Markgårdsskolen, men endelig er de ved at falde til efter endnu en flytning. 

En morgen når de ankommer på skolen, ser det at der er sket et slemt hærværk på skolen og meget er smadret. Inspektøren Ingvarsen har i dette eftermæle valgt at der skal en masse overvågningskameraer op, hvilket resultere man knap nok kan pille næse uden at Ingvarsen kan se det via hans overvågningsskærme der er på hans kontor.

Martin opdager at manden fra firmaet "Sombra" som er i gang med at placere disse kameraer, siger en underlig formel mens de bliver hængt op. Martin ser også en skygge hænge omkring alle kameraerne. Kort efter er der flere at deres underviser der opfører sig underligt. 

Bosse, Hjalte, og Marie som er klassekammerater til Martin, sætter sig for - sammen med Martin - at finde ud af hvem ham Manden fra Sombra er, og hvorfor der er disse skygger omkring kameraerne. 

Er det magi - eller er de bare noget en flok 7. klasses elever bilder sig ind - og hvem er ham Manden fra Sombra?

Anmeldelse:

Manden fra Sombra, er en børne- og ungdomsbog skrevet af Jakob Drud. I løbet af bogen begiver man sig rundt i venskab, magi, og det private - altså hvad man forsøger at holde skjult for omverdenen. 

Jeg syntes at bogen er rigtig god, fordi der er spænding med i det, men den virker også forholdsvis virkelighedstro - hvis man lige ser bort fra skygger og magiske formler altså. 

Den tager fat på nogle gode ting, som venskaber, men også på hvordan nogle familier kan have det svært i hjemmet, men hvor børnene ofte gør alt for at "lade som ingenting" når man er ude blandt andre. Også at det ikke altid er åbenlyst hvordan en familie fungere- blot fordi man måske er blandt de populære, har en sej sport eller lignende er det jo ikke ensbetydende med at man har det godt i hjemmet. 

Jakob Drud skriver fængende, og det var også en af de bøger jeg havde svært ved at lægge fra mig i hverdagen, trods toget nåede min endestation. Den er rimelig letlæselig og vil derfor nemt kunne læses af de mindre habile læsere.

Man kommer både omkring der hvor man virkelig hepper på vennerne, men også punkter hvor man føler med Martin, og det er lige før man kan mærke hvordan han har det når ham og Thomas tager hjem efter en skole dag.

 Jeg giver de varmeste og største anbefalinger til Skyttelinsen: Manden fra Sombra, og ser jeg frem til flere fortællinger fra Jakob Drud

🌟🌟🌟🌟/6





Ingen kommentarer:

Send en kommentar