mandag den 20. maj 2024

Min verden forfra - Hjertesprog 2

 

 

 

 


Fakta: 

Forfatter: Britt Bøg Forlag: Sweetheart Ink (Baadsgaards Book) Årstal: 2023 Udgave: 1
Org. Sprog: Dansk Sprog:  Sidetal: 296
Genre: Romance Aldersgruppe: 16+ Eksemplar:   Anmeldereksemplar   

Resumé: 

I "Min verden forfra" forsætter vi med at følge Anja og Theis, der har været gift et års tid.
Anja er gravid, og de har købt deres drømmebolig som de er i gang med at renovere mens de venter på den store dag. Men graviditeten forløber sig ikke helt som et hvert vordende par kunne ønske sig. 

Det gør at både Theis og Anja ender med at skulle kæmpe en kamp, både sammen, men i den grad også hver for sig. Kan de klare kampene selv, eller er de nød til at få en professionel ind over?

 Er præsten Kim stadig inde i billedet, eller holder de deres fælles aftale om ikke at have kontakt med hinanden. 

Og kan Theis og Anjas ægteskab klare de kampe de står overfor?


Anmeldelse:

Jeg var vild med Britt Bøgs første bog "min verden vælter", men jeg må sige jeg er om muligt mere vild med "min verden forfra". Den er - som dens forgænger - rigtig fængende og også utroligt velskrevet. 

Theis og Anja står overfor et nyt kapitel i deres ægteskab, og man er som læser med nærmest på første parket. Man sidder næsten med følelsen af at sidde som en flue på væggen, ved et "ægte" par der gennemgår de samme udfordringer som Theis og Anja må igennem. 

Det er en virkelighedstro fortælling, og det gør det nemmere for læseren at føle sig en del af, og også at sætte sig ind i de følelser og tanker der går igennem Theis og Anja.

  Det at den er så realistisk, gør bare at jeg bliver mere fanget af historien, fordi den netop er nem at forstille sig at "sådan noget kunne også ske for mig"... 

Britts passion for at skrive Theis og Anjas historie skinner igennem fra første til sidste side. Man bliver en af parrets venner, der er med dem på både godt og ondt - og næsten med ind i soveværelset også. Man ved at mange gennemgår de udfordringer som Theis og Anja er ude for, men det er ikke noget man hører om, medmindre man er familie, ven eller måske parret det sker for. Det er som om det er lidt af at tabu at snakke om, og det gør bare Britts bog - og derved hendes fokus på emnet så meget bedre.

Jeg vil helt sikkert give mine varmeste anbefalinger til at læse denne bog. Og så håber jeg at der flere bøger fra Britt Bøg et sted i fremtiden.


🌟🌟🌟🌟🌟/6







Ingen kommentarer:

Send en kommentar