mandag den 29. maj 2023

Min verden vælter - Hjertesprog 1

 

 

 



Fakta: 

Forfatter: Britt Bøg Forlag: Baadsgaards Books Årstal: 2021 Udgave: 1
Org. Sprog: Dansk Sprog:  Sidetal: 308
Genre: Romance Aldersgruppe: 16+ Eksemplar:   Anmeldereksemplar   

Resumé: 

Tag på en af Danmarks mange sommerfestivaler, og mød din eneste ene. Hvem håber ikke for det. Det er lige præcis hvad der skete for Anja og Theis, der mødes i baren på en af de mange festivaler.
Inden længe, står de overfor hinanden, og siger deres ja. 

Sammen skal de få det nye liv til at hænge sammen, og drømmende er der nok af. Masser af oplevelser, børn,  fantasier og ikke mindst hinanden. 

De får også deres kampe, som et hvilket som helst andet par, og ikke mindst nogle ting, der virkelig skal snakkes igennem - og der skal arbejdes på tilgivelse fra den ene mere end den anden. 

Kan deres ægteskab overleve det?

Anmeldelse:

Britt Bøg har skrevet "Min verden vælter" som hendes debut romance-roman. Mens man læser, får man en fornemmelse for at hun altid har skrevet, da bogen er rigtig velskrevet, og ikke mindst fængende. 

Man sætter sig hurtigt ind i det, at møde den eneste ene, når man er ude på en festival, og kan sagtens se det ske for en selv (hvis man altså tager afsted i første omgang). 

Man følger Anja og Theis, fra det øjeblik hvor de mødes med præsten Kim, forud for deres vielse, og så frem til deres første bryllupsdag et år senere. Et år der byder på lidt af hvert, både op og nedture for dem begge. Også et år hvor de begge skal lærer, at have det hele fælles, og også kommunikation, hvilket ikke altid er lige nemt 

Britt Bøg, skriver som nævnt fængende, Og man kan hele bogen igennem føle hendes passion for at skrive. Man bliver hurtigt fanget af bogen, og historien - måske fordi det kan føles så nærliggende og så "normalt" det de skal igennem. Noget man hører om ofte, og for mange noget som de - desværre - oplever. Anja og Theis bliver personliggjort på en måde, og man føler sig hurtigt en af vennerne, der er med på sidelinjen. 

Jeg vil helt sikkert give mine varmeste anbefalinger til at læse denne bog. Og jeg ser allerede frem til den næste bog i denne serie, og også andre bøger fra den debuterende forfatter.


🌟🌟🌟🌟🌟/6






lørdag den 27. maj 2023

Elias og Stjernerne

 

 

Fakta: 

Forfatter: Marianne Gyllesten Jahn Forlag: Forfatterskabet.dk Årstal: 2022 Udgave: 1
Sprog: Dansk   Sidetal: 173 Genre: Fantasy for børn og unge
 
Aldersgruppe: 10+ Eksemplar: Anmeldereksemplar

Resumé: 

Hjernerystelse, Corona, Isolation, og så er Elias' bedste ven flyttet langt væk.
Elias syntes ikke livet er så fedt i øjeblikket. Han er hos hans var og stedmor, da hans mor og stedfar samt lillesøster er endt i coronaisolation, efter en udenlandsrejse. Hans far arbejder som læge på sygehuset, og han har derfor meget travlt.

For at få tiden til at gå - når han ikke har alt for ondt i hovedet - studere han og hans stedmor Katrine stjernehimlen og universet. En aften hvor Elias sidder på trappen og ser på stjerne, ønsker han sig en ven, i samme øjeblik som et stjerneskud fyger hen over himlen.

Inden han får set sig om, står 2Bias foran ham. 2Bias eller BikuX2XY, er en Biku, og kommer fra en fjern galakse. 2Bias tager Elias med ud i universet, hvor de skøjter på meteor og stjerner. En dag bliver de dog ramt af en trykbølge, som de senere finder ud af, er skabt af en Galaksekaster. 

Nu går jagten ind på at rede mælkevejen, solsystemet og hele universet.  

Anmeldelse:

Man kan hurtigt sætte sig selv i Elias' sted. Ingen venner, og man har ondt i hovedet, og derved heller ikke meget energi til at foretage sig noget. Samtidig er der Corona, så man må heller ikke tage nogen steder hen, og hans far arbejder næsten hele tiden, fordi han er læge på et sygehus, og derved hårdt ramt af indlæggelser. 

"Elias og Stjernerne" er ikke kun en fantastisk bog at læse, den er også ganske lærerig. Hvis man har en smule interesse for stjerner, mælkevejen og hele universet, giver bogen rigtig god indblik i hvad alt det er for noget. 

Marianne Gyllesten Jahn har gjort et godt research forud for bogen, og den er spændende lige fra starten. Hvem ville da ikke have en god ven, der kan lave sig om til en raket, og tage en med ud i universet - eller at man lige frem kan skøjte på meteorerne. Det kunne jo være uendelige oplevelser man vil kunne få. 

Man kan som voksen sagtens læse bogen, og har man ikke en stor viden om det store univers der omgiver jorden, så vil man uden tvivl få en god viden med sig, udover underholdningen af at læse bogen. 

Jeg giver mine varmeste anbefalinger til denne bog, og ikke mindst til andre bøger skrevet af Marianne Gyllesten Jahn. 


🌟🌟🌟🌟/6






torsdag den 18. maj 2023

Hjertets afkroge - Big Point 1

 

 



Fakta: 

Forfatter: Kis Baadsgaard Forlag: Baadsgaards Books Årstal: 2022 Udgave: 1
 Sprog: Dansk    Sidetal: 378
Genre: Romance Aldersgruppe: 15+ Eksemplar:  Anmeldereksemplar

Resumé: 

Der er nok mange kvinder der kender det med at blive smidt d af sin kæreste/forlovede, skulle det ske at de står med en positiv graviditetstest. Dette var lige hvad der skete for Grace, der 2 uger før hendes bryllup fandt ud af at hun var gravid. Dette var hendes forlovede ikke interesseret i, så Grace blev smidt ud, med stort set  hvad hun stod i. 

Ikke længe derefter får hun et opkald fra en amerikansk advokat, at hendes mormor er død. Og så starter Graces nye liv for alvor. Hun tager til Montana - nærmer betegnet Big Point, hvor hun med sin arv fra mormoren, starter et helt nyt liv for hende, og den kommende baby. 

Største delen af indbyggerne i Big Point, er yderst velkomne, og gør hvad de kan for at Grace føler sig velkommen - lige bortset fra hendes sure og stædige (men yderst lækre) nabo Sam. Han ser faktisk helst hun bare forsvinder.  

Anmeldelse:

Den situation som Grace befinder sig i, i starten er bogen, er ikke ny - eller, jeg ved det selvfølgelig ikke helt, da jeg ikke selv har stået i den situation, men man hører jævnligt om det. At blive smidt ud af kæresten fordi man er gravid, og han ønsker ikke barnet. For Grace betyder det også at hun stort set ikke har noget, hverken penge eller tøj, og må kæmpe for at få enderne til at hænge sammen. 

Så modtager hun ud af det blå, et opkald fra en amerikansk advokat, og er usikker på om det er en der forsøger at snyde hende. Men hvem ville da ikke ønske et opkald fra en rig onkel, bedstemor eller lign. fra USA?

"Hjertes Afkroge" af Kis Baadsgaard, er så relaterbar på mange måder. At skulle starte på en frisk efter endt forhold. Lære de nye naboer at kende - og ikke mindst forsøge at enes med dem. og så at redde nødlidte dyr.

Kis Baadsgaard skriver så man er fanget. Eftersom jeg primært læser når jeg er på farten om morgenen, kan jeg godt tage en uges tid om at komme igennem en bog, på en god tykkelse. Men "Hjertets Afkroge" var jeg igennem på 2-3 dage. Jeg havde bare svært ved at lægge den fra mig igen. 

Jeg var helt vild med at læse Graces historie, og med både skænderier, kærlighed, sex, og twists, så er den bare medrivende lige fra starten. Jeg kan ikke vente med at læse videre om indbyggerne i Big Point, og derved også måske lære noget nyt/mere om Grace.

Jeg kan helt sikkert anbefale at læse "Hjertets Afkroge" af Kis Baadsgaard.

🌟🌟🌟🌟🌟🌟/6





søndag den 14. maj 2023

Du ejer mit hjerte - Kærlighedens melodi 1

 

 

 


Fakta: 

Forfatter: Helle Renée Chapman Forlag: Baadsgaards Books Årstal: 2023 Udgave: 1
Org. Sprog: Dansk Sprog:  Sidetal: 372
Genre: Romance Aldersgruppe: 16+ Eksemplar:   Anmeldereksemplar   

Resumé: 

At finde den eneste ene er aldrig nemt. Hvis man så samtidig tidligere har været i et forhold, der har sat negative spor, så gør det ikke søgen efter nyt nemmere. For man vil jo også gerne beskytte sit hjerte. 

Den rigtige kvinde af udseende, alder og interesser dukker op for øjnene af Simon, mens han kigger på en datingtingside. Han finder samtidig ud af, at denne kvinde - Julia - kommer på et diskotek, hvorpå hans tidligere har været DJ. Han kender derfor ejerne godt, og får hurtigt en midlertidig DJ-tjans. Og så sætter søgen ind på den unge dame, som han allerede første aften faktisk render ind i. 

Efter et par ugers flirten, begynder forholdet for alvor mellem Simon og Julia, og de finder hurtigt ud af at det skal være dem sammen.Dog er det ikke helt uden udfordringer, da fortiden har det med at prikke til dem fra tid til anden, ligesom en ung teenager med et stort crush på Simon også spøger i deres forhold. 

Hvordan ender forholdet - kan de holde sammen?

Anmeldelse:

"Du ejer mit hjerte" er en debut romance-roman skrevet af Helle Renée Chapman. Når man læser den, skulle man dog ikke tro at det er hendes første bog hun har skrevet. Den er utrolig velskrevet, og man tager hurtigt den ene side efter den anden, mens man mærker romantikken brede sig i kroppen. 

Man følger Simon og Julia, og deres første periode af deres forhold, som udvikler sig utroligt hurtigt. Nok også hurtigere end jeg vil tro er muligt, men jeg er sikker på at det nok bare er fordi jeg er en anelse "kedelig" på det område. Simon og Julia springer ud i det med begge ben, efter få uger flirten over DJ-pulten, efterfulgt af et par dages sms'er. 

Allerede første nat, er godt gang i deres følelser, og tidlig søndag morgen, tillader Julia at Simon binder hende, og tager billeder af hende. Man kan som læser hurtigt mærke af Julia og Simon er de rette for hinanden, og man følger deres kamp for at finde ud af deres egne og hinandens følelser - for føler de nu også det samme, og er de enige om at tingene skal gå lidt hurtigt. 

Jeg kunne godt ærgrer mig lidt over at man i prologen for nogle oplysninger, som gør at man allerede kender til en hændelse, og man derfor på sin vis blot sidder og venter på at det sker.
Til gengæld er jeg vild med at der pludselig sker et twist, som man på sin vis ikke ligefrem har set komme, og det rusker lige lidt op i en. 

Jeg vil helt sikkert give mine varmeste anbefalinger til at læse denne bog. Og jeg ser frem til flere bøger fra den debuterende forfatter.


🌟🌟🌟🌟🌟/6





fredag den 12. maj 2023

Between Worlds - Ragnarok

 

 

 

Fakta: 

Forfatter: Dina K. Sjöblom Forlag: Forfatterskabet.dk Årstal: 2019 Udgave: 1
Sprog: Engelsk   Sidetal: 284
Genre: Fantasy - YA Aldersgruppe: 16+ Eksemplar: Anmeldereksemplar

Resumé: 

Når man mister sin bedste ven, kan det være svært at komme videre med sit liv. Selvom det er svært forsøger Alexandra "Alex"  at komme videre, efter hun har mistet sin ven, og træner. En måde hun forsøger at komme videre på, er ved at have overtaget hans arbejde på det nærliggende museum.

Her sætter hun sig ind i de forskellige udstillinger, som de er i gang med at stille op som udstilling. For tiden er det en udstilling om bronze alderens vikinger i Skotland som hun studere.
Hun arbejder typisk om natten, og det er også her hun møder nattevagten Gunvall og hans hund Frigga. 

Under en stormfuld aften hvor lyn og torden hærger over den jyske by, bliver museet angrebet af noget eller nogen som ingen ved hvad er. Dette ender ud i at både Gunvall og Alex bliver slået bevidstløse, og kort efter vågner Alex op på toppen af et bjerg. 

Der venter hende en stor overraskelse, da hun opdager at hun er sendt tilbage i tiden. Mere præcis tilbage til bronzealderen og de skotske bjerge. Her skal hun forsøge af afværge den kommende Ragnarok.

Anmeldelse:

"Between Worlds" er en fantisk gang fantasy læsning. Man kommer godt rund om mange følser igennem bogen, hvor man følger Alex og hendes arbejde, både med at finde ud af hvem hun er, hvor hun er, og ikke mindst hvorfor hun er der. Samtidig med at hun lærer de gamle vikinger Heimr, Wóden Lókí og Balfour.

 Jeg har gennem min opvækst været meget interesseret i den nordiske mytologi, så jeg syntes det var ekstra interessant at læse "Between Worlds", da den tager udgangspunkt i de vikinger der ender med at udgøre de nordiske guder, som vi er opvokset med.
Her læser man om almindelige - men yderst stærke - mænd, der bor i Asaheim.Man kan hurtigt læse sig hvem de forskellige er. Tit matcher navne næsten, men også deres erhverv og ikke mindst udseende, hænger godt sammen med hvad man kender dem for.

Dina K. Sjöblom skriver flydende og ikke mindst fængende. Man er fra starten bundet af hendes flydende beskrevet historie omkring Alex og hvad vi senere hen kender som de nordiske guder.  Jeg ser helt sikkert frem til at få fornøjelsen af at læse mere fra Dina, når muligheden forlægger.


Jeg giver mine varmeste anbefalinger til at læse denne skønne bog, som også findes på dansk med titlen "Mellem Verdner".


🌟🌟🌟🌟🌟/6





lørdag den 6. maj 2023

Flugten

 

 


 

Fakta: 

Forfatter: Cüneyt Kanat Forlag: Elysion Årstal: 2023 Udgave: 1
Sprog: Dansk   Sidetal: 84
Genre: Børnebog, Spænding Aldersgruppe: 11+ Eksemplar: Anmeldereksemplar

Resumé: 

Forestil dig at du er en ko, på en fantastisk gård, og livet bare er lækkert. Der er masser af mad, og man bliver malket 2-3 gange om dagen. Så er livet jo herligt. 

Men hvad sker der, når alderen begynder at sætte sine spor, og man derfor ikke kan levere mælk nok. Ja, så sendes man til slagtning. Denne ende på livet er Stella og Molly dog ikke enige med, så de vælger at springe over hegnet og flygte fra gården, med alle kræfter de har. 

For den ene ko bliver det desværre en kort fornøjelse, men den anden kommer væk, og får et usandsynligt venskab med en frø ved navn Benny, og en krage der hedder Jon. Sammen jagter de stedet hvor de kan leve idyllisk til deres dages ende. 

Kommer Molly til dyrenes land, og kommer hendes venner med?

Anmeldelse:

"Flugten" er skrevet til mellemklassetrinet (11+ år), og er en bog der er nem at læse. Den er velskrevet, med både korte sætninger og korte kapitler.
Cüneyt Kanat, har atter formået at skrive en velskrevet bog, der fanger, og kan ikke vente med at læse mere, for at finde ud af hvordan flugten ender for Molly og hendes venner. 

Der sker overraskende ting i historien, der gør man bliver fastholdt. Der sker både gode og sørgelige ting, som gør at man kommer flere følelser igennem, men det bliver beskrevet på en måde hvor også de ældre børn kan læse den, uden at den er for skræmmende. 

Man kommer også ind omkring andre emner kortvarigt, da frøen Benny har været udsat for mobning fra sine artsfæller, mens kragen Jon ikke er en værdig krage i sin fars øjne. Men de vælger begge at forsøge at lægge det bag sig, og nyde den nye - omend alternative  - trio der har fundet sammen i skoven. 

Jeg giver mine varmeste anbefalinger til at læse denne skønne bog, og vil samtidig se frem til mere fra Cüneyt Kanat.


🌟🌟🌟🌟/6