mandag den 20. maj 2024

Min verden forfra - Hjertesprog 2

 

 

 

 


Fakta: 

Forfatter: Britt Bøg Forlag: Sweetheart Ink (Baadsgaards Book) Årstal: 2023 Udgave: 1
Org. Sprog: Dansk Sprog:  Sidetal: 296
Genre: Romance Aldersgruppe: 16+ Eksemplar:   Anmeldereksemplar   

Resumé: 

I "Min verden forfra" forsætter vi med at følge Anja og Theis, der har været gift et års tid.
Anja er gravid, og de har købt deres drømmebolig som de er i gang med at renovere mens de venter på den store dag. Men graviditeten forløber sig ikke helt som et hvert vordende par kunne ønske sig. 

Det gør at både Theis og Anja ender med at skulle kæmpe en kamp, både sammen, men i den grad også hver for sig. Kan de klare kampene selv, eller er de nød til at få en professionel ind over?

 Er præsten Kim stadig inde i billedet, eller holder de deres fælles aftale om ikke at have kontakt med hinanden. 

Og kan Theis og Anjas ægteskab klare de kampe de står overfor?


Anmeldelse:

Jeg var vild med Britt Bøgs første bog "min verden vælter", men jeg må sige jeg er om muligt mere vild med "min verden forfra". Den er - som dens forgænger - rigtig fængende og også utroligt velskrevet. 

Theis og Anja står overfor et nyt kapitel i deres ægteskab, og man er som læser med nærmest på første parket. Man sidder næsten med følelsen af at sidde som en flue på væggen, ved et "ægte" par der gennemgår de samme udfordringer som Theis og Anja må igennem. 

Det er en virkelighedstro fortælling, og det gør det nemmere for læseren at føle sig en del af, og også at sætte sig ind i de følelser og tanker der går igennem Theis og Anja.

  Det at den er så realistisk, gør bare at jeg bliver mere fanget af historien, fordi den netop er nem at forstille sig at "sådan noget kunne også ske for mig"... 

Britts passion for at skrive Theis og Anjas historie skinner igennem fra første til sidste side. Man bliver en af parrets venner, der er med dem på både godt og ondt - og næsten med ind i soveværelset også. Man ved at mange gennemgår de udfordringer som Theis og Anja er ude for, men det er ikke noget man hører om, medmindre man er familie, ven eller måske parret det sker for. Det er som om det er lidt af at tabu at snakke om, og det gør bare Britts bog - og derved hendes fokus på emnet så meget bedre.

Jeg vil helt sikkert give mine varmeste anbefalinger til at læse denne bog. Og så håber jeg at der flere bøger fra Britt Bøg et sted i fremtiden.


🌟🌟🌟🌟🌟/6







lørdag den 4. maj 2024

Mysteriet på Bainesfield Hall

 

  

Fakta: 

Forfatter: Heidi Unger Forlag: Mellemgaard Årstal: 2023 Udgave: 1
Sprog: Dansk   Sidetal: 182 Genre: Fantasy, YA Fantasy Aldersgruppe: 14+
Eksemplar: Anmeldereksemplar

Resumé: 

Vi følger 4 unge piger, der bliver sendt på Bainesfield Hall - der er en kostskole - af sine forældre. Det er alle piger i den engelske overklasse, og ingen har egentlig rigtig lyst til at tage afsted. Her skal de lærer tak og tone, ikke mindst så de i fremtiden kan styre en fin husholdning.

Margaret (Maggie) som er den primære hovedperson, føler sig meget tvunget til at tage sted - ikke mindst fordi at hun kort inden afgang, får at vide at der ligger en forbandelse over hendes familie, og den kun kan løses via kostskolen.  Hun får samtidig besked om at hun får lidt mere at vide af familiens historie og den pålagte forbandelse for hvert semester hun kommer hjem. Men kan de fortælle hende noget? kan hun og de 3 andre piger opklare mysteriet der er en del af forbandelsen?

Anmeldelse:

Mysteriet på Bainesfield Hall er Heidi Ungers debutroman. Hun skriver rigtig godt, og man bliver hurtigt fanget af historien, og ikke mindst af at være med til at først og fremmest finde ud af hvad det mysterie faktisk er, men så dernæst hjælpe pigerne med at løse det hele. 
 
Man kan i starten godt blive en anelse forvirret, for det hopper lidt mellem nutid og datid, da man læser om deres ankomst til skolen, og næste øjeblik er de hjemme efter første semester, og dernæst tilbage hvor man så lære lidt om hver af de 4 piger man følger. Der skal derfor holdes tungen lige i munden for at følge med, men i sidste ende giver det også god mening at historien er skrevet som den er. Jeg tænker nemlig at havde man skulle følge tidslinjen emre præcist, ville det først og fremmest være en meget tykkere bog, men man vil også nemt komme til at "dø" i handlingen, fordi den vil blive for omfattende og en stor del af det - irrelevant.  

På trods af at den kan give lidt forvirring, kan jeg give mine varmeste anbefalinger til Heidi Ungers bog Mysteriet på Bainesfield Hall - Især hvis man kan lidt at være med til at løse et mysterie med både magi og kærlighed.
Selv ser jeg frem til at læse mere af hvad hun har skrevet.

🌟🌟🌟🌟/6









tirsdag den 2. april 2024

Når man ikke kan tale

 

  

Fakta: 

Forfatter: Maria Buck Jensen Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2023 Udgave: 1
 Sprog: Dansk   Sidetal: 208  Genre: Romance
Aldersgruppe: 14+ Eksemplar: Anmeldereksemplar

Resumé: 

Tænk at være uddannet som talepædagog/Logopæd, og så står der pludselig en flot fyr foran dig, som gør at du ikke er i stand til at sætte to ord sammen til et sprog. 

Det er lige netop den situation Søs ender ud i, da hun i bogstaveligste forstand rammer den flotte Jeppe med hendes cykel. 
Søs og Jeppes forhold starter godt, men pludselige ændre Jeppe sig uden at Søs kender til baggrunden, og det gør at Søs ender med at blive utrolig usikker på sig selv. 

Og det gør det ikke bedre, at hendes bedste veninde pludselig er gravid, så Søs liv vendes helt op og ned, for hvad sker der nu i deres venindeforhold især når Søs ingen børn har - og hvorfor ændrede Jeppe sig så drastisk - kan deres forhold reddes?


Anmeldelse:

"Når man ikke kan tale" af Maria Buck Jensen, er en skøn roman der både indeholder kærlighed, glæde, venskab men også de mere tragiske ting der kan ske i ens liv.

At der sættes fokus på både lige pludselig at stå overfor den (måske) rigtige, person, men samtidig også på at stå i den situation som værende det 3. hjul når den bedste veninde bliver gravid. Har man ikke selv børn, kan det være en lidt akavet situation at stå i - for hvor står man henne, og forbliver venskabet efter der er kommet en lille en der overtaget og omvælter alles liv. 

Jeg er især vild med netop det perspektiv, at romanen ikke kun har fokus på kærligheden og forholdet mellem 2 elskende vokser - men også på det mere nede på jorden, daglige ting. Starte i nyt arbejde, venindeforhold, at i forvejen være det tredje hjul fordi veninden har en partner, mens man selv er alene - og pludselig (altså efter 9 mdr ;) ) kommer der også en baby ind i billedet. 

Men også den sorg der er forbundet med den arbejdsstilling som Søs nu engang er havnet i. At unge som gamle kan have svært ved at sætte ord på livet efter en tragisk ulykke af den ene eller den anden slags. 

Det hele er så naturligt, at man næsten skulle tro det var en bog der var skrevet direkte som en erindringsbog frem for en skønlitteratur.

Jeg giver mine absolut bedste anbefalinger med på vejen, og syntes helt sikkert at du skal skynde dig ind på Sweetheart Inks hjemmeside, og investere i bogen
 

🌟🌟🌟🌟🌟/6











onsdag den 28. februar 2024

Mellem Verdener - Tidens Slør

 

 

 


 

Fakta: 

Forfatter: Dina K. Sjöblom Forlag: Klippe Årstal: 2023 Udgave: 1
Sprog: Dansk   Sidetal: 447 Omslag: Mette Breth
Genre: Fantasy - YA Aldersgruppe: 16+ Eksemplar: Anmeldereksemplar

Resumé: 

Efter at Alexandra er vågnet på museet, og efter en periode på hospitalet, atter er kommet hjem, går hendes jagt ind på hvad der egentlig skete med hende. Hvorfor røg hun tilbage i tiden, og hvorfor var det tilsyneladende vigtigt at hun kendte til Nathans slægtslinje. Hun læste også alt hvad hun kunne om den romerske invadering af England og alt hvad der dertil tilhørte.

Med sig hjem fra Jernalderen, har Alex også fået nye evner. Hun kan mærke- se- føle hvad folk tænker, og føler.Hun ser dem ligefrem i små film. Hun har svært ved at kontrollere det, og det gør at hun har udfordringer med at føle at hun har sin fornuft intakt. 

Hendes kusine Kiera tager en pause fra medicinstudiet og kommer Alex til hjælp, og sammen drager de til Skotland, i håb om at kunne finde svar der. 

Inden Alex får set sig rigtigt om, ender hun tilbage i Jernalderen - men noget mere forberedt denne gang. Dog lander hun ikke hvor hun forventede, og det viser sig hun er havnet i Sydengland midt i de romerske hærgen. 

Nu står det så til Alex at finde vejen mod nord - mod højlandet. I et land hun ikke kender, i en tid hun ikke kender og med krigeriske romere alle vegne.

Anmeldelse:

Da jeg læste den første i serien "Ragnarok", var jeg blæst bagover af Dina K Sjöbloms evne til at skrive og formidle historien om Alexandra og Aserne til læserne. Nu har jeg haft æren at læse om Alex' videre færd i "Tidens Slør" og Dina har bestemt opretholdt den fantastiske formidling som hun havde i bog 1. 

Tidens slør er så vild. Man kommer igennem det hele, og man ender med at sidde på kanten af stolen (eller i mit tilfælde - togsædet) det meste af bogen, for der sker bare så meget. Alex g hendes rejsefølge kan være i sikkerhed på en side, og så den næste side bryder nærmest helvede ud.
Igennem bogen møder man også et par nye personer, ligesom nogle gamle også kommer med deres entre. Blandt de nye er Jættekvinden "Angerboda", som i den nordiske mytologi er hende som Loke får Hel, Midgårdsormen og Fenrisulven med. 

Jeg har altid været interesseret i den nordiske mytologi, og jeg er vild med at læse Dinas historie, som faktisk handler om før de bliver til de guder vi kender til. Det er tydeligt at hun har gjort et enormt research for at kunne skrive historien, og der er ingen tvivl om hendes egen interesse i den nordiske mytologi skinner igennem, ligesom hende viden omkring kampsport.

I frygt for at komme til at gentage mig, så bliver man bare så fanget af Dinas fortælling om Alexandra og hendes oplevelser. Det er sjældent at en bog fanger mig så meget som denne, og jeg kunne ofte ønske at min pendlertur til arbejdede varede mindst en time ekstra. 

Jeg vil samtidig også give et kæmpe "Shout-out" til Mette Breth der har lavet forsiden, og de 2 "postkort" som er med på billedet - hun er en af de mest fantastiske omslagsdesigner jeg har nogensinde har oplevet.

Jeg giver mine brandvarme anbefalinger til at læse denne skønne bog, og naturligvis også 1eren i serien, og så kan jeg bestemt ikke vente til der (forhåbentligt) kommer en bog mere i serien, hvor vi som læser kan lærer mere om Alex og hendes nye kendskab til sig selv, samt de oplevelser mv. hun kommer ud for.


🌟🌟🌟🌟🌟🌟/6






tirsdag den 27. februar 2024

Den Røde jord

 


 

Fakta: 

Forfatter: Hanne Rump Forlag: Sweetheart Ink (Baadsgaards Books) Årstal: 2022 Udgave: 1
 Sprog: Dansk   Sidetal: 323 Genre: Romance
Aldersgruppe: 14+ Eksemplar: Anmeldereksemplar

Resumé: 

Christines bedste veninde Shirley, fra USA, kommer på besøg. Shirley er kommet efter Christine riende til hende, i forbindelse med at hun havde modtaget et brev fra John. 

Da Christine i 1959 blev gift med hendes mand Arthur, flyttede de til Rhodesia, Afrika, i forbindelse med hans arbejde som diplomat. Her møder Christine hurtigt Shirley, som bliver vigtig for hende i hendes afrikanske tid. Hun ,øder også John, som de næste mange år får en stor betydning for Christine. 

Til diverse fester ligner Shirley og Arthur det perfekte par, men bag facaden sker dr mange andre ting, som ingen kender til. Efter nogle år i Afrika, flytter de til Paris, hvor Christine skal forsøge at finde sig hjemme, samtidig med at hun skal passe sine to sønner. I Paris er de tættere på familien i London, men Christine har ikke megen kontakt til dem, da Arthur ikke ønsker det. 

Shirley får hele Christines historie. En historie hun ellers har haft holdt hemmelig siden hendes bryllup tilbage i 1959.

Men hvorfor først nu - efter alle disse år - og hvilken betydning har det uåbnet brev fra John betydet for hendes pludselige afsløring?

Anmeldelse:

Endnu engang har Hanne Rump skrevet en historie der er så fængende og så tankevækkende at man ikke kan lægge bogen fra sig, da man lige skal vide hvad der nu sker i Christines forhistorie i hendes ægteskab med Arthur.

Endnu en historie der sætter tankerne i gang, og man foruden kærlighed, lykke og glæde, også på en måde får hadet at føle. Tanken om at kinder den gang - og desværre formentligt nogen steder stadig - kan være så underlagt mandens virke, er skræmmende. Mange ved det sker - men når man ser det skrevet ned gør bare noget. 

Det var svært at beskrive hvilke følelser der gik gennem mig, mens jeg læste - da jeg egentlig tror at jeg endte med at komme igennem stort set alle de følelser min krop inderholder. 

"Den Røde Jord" er 2. bog i serien "Kærlighedens Bånd", men alle bøger kan læses selvstændigt. 

Mine varmeste og bedste anbefalinger gives til Hanne Rum og "Den Røde Jord". Læs den - du vil bestemt ikke fortryde det.
 

🌟🌟🌟🌟🌟🌟/6









søndag den 25. februar 2024

Ideen om dig

 

 


 

Fakta: 

Forfatter: Robinne Lee Forlag: Sweetheart Ink (Baadsgaards Books) Årstal: 2023 Udgave: 1
 Sprog: Dansk   Sidetal: 457 Genre: Romance
Aldersgruppe: 14+ Eksemplar: Anmeldereksemplar

Resumé: 

Soléne tager hendes datter, og datterens veninder med til en koncert med et af de helt store boybands "August Moon".

Egentlig skulle hun ikke have været med, men hendes eks-mand var blevet forhindret. Han havde købt billetterne inkl. "Meet´n´Greet" til de unge piger, og Soléne så sig nu tvunget til først at overvære en stor flok skrigende teenagetøser under deres meet´n´greet, og efterfølgende forsætte med at lytte til de skrigende tøser under "August Moons" koncert. 

Da fyrene fra "August Moon" kommer ind, får Soléne øje på en af medlemmerne, som hun opdater står og kigger på hende ganske betaget. 

Hun føler sig betaget af ham, men tænker at det aldrig ville kunne gå mellem dem, da hun er 39år gammel, og han er blot 20, og samtidig en verdensberømt sanger.

Anmeldelse:

Der er ingen tvivl om at Robinne Le er en fantastisk forfatter. Hun skriver medrivende og fastholdende. Man kan bogen igennem mærke hendes egen interesse (og/eller enorme research) inden for kunst og kultur, samtidig med at hun kender til det at være kendt, og blive genkendt samt på sin vis jagtet i blandt andet medierne, og af fans. 

Men kommer igennem man følelser og tanker igennem bogen, især fra Solénes perspektiv. Soléne der på den en side nyder opmærksomheden fra den unge Hayes - og ikke mindst hans udholdenhed, men samtidig frygter hvad venner, familie og ikke mindst hele verden vil sige hvis deres forhold bliver opdaget.  

Man får lov til at følge Soléne og Hayes' ture i den store verden, og er også med på første parket når deres udfordringer for at forblive hemmelige opstår. Vi er også med når Solénes nærmeste opdager hvad der foregår. 

"Ideen om dig" er en super godt velskrevet fortælling om drømmen og oplevelsen i at omgås med de verdensberømte, og især også bagsiden af denne medalje. Den viser også hvilke tanker der kan være i at være i en forhold med så stor en aldersforskel - især når det er kvinden der er ældst, da jeg tror det kan være anderledes i den situation, og folk ser anderledes på det end de gør når det er manden der er ældst. 

Jeg giver mine varmeste anbefalinger til "Ideen om dig" af Robinne Lee - den er uden tvivl en fantastisk romantisk læsning.
 

🌟🌟🌟🌟/6









mandag den 12. februar 2024

Oktavia - Den nye verden

 

 


 

Fakta: 

Forfatter: P.N. Skriver Forlag: Mellemgaard Årstal: 2022 Udgave: 1
Sprog: Dansk   Sidetal: 194
Genre: Fantasy, YA Fantasy Aldersgruppe: 12+ Eksemplar: Anmeldereksemplar

Resumé: 

Liv, Ilva, Augusta og Jack er endelige sluppet væk fra Xandria, men hvor er de havnet henne. De er i en ukendt sjov - eller jungle, og ingen kender hvor de skal hen. Ilva ender med at stikke af fra resten af gruppen, og i deres jagt på hende, befinder de sig pludselig i en hel ukendt by - under jorden - med svævende stenplatforme, og andre besynderlige ting. Ikke mindst deres vej til den ukendte by var yderst anderledes. 

Det viser sig at de er i Kong Tarlins by, der ikke alene er under jorden, men faktisk er lige under den store sø. Her viser det sig, at Kong Tarlin ved en hel del om de 4 sten som søskendeparret  har, og ikke mindst kender han faktisk til Xandria - uden helt at vide at det er hende de er flygtet fra. 

Ved ankomst til byen, får Liv endnu et af hendes fremtidssyn, og opdager hvad Xandria er ved at planlægge.

Herefter går tingene stærkt.


Anmeldelse:

P.N. Skriver er rigtig god til at skrive fængende, og ikke mindst fastholde en læse, mens man lærer mere om Liv, Ilva, Augusta og Jacks liv, samt deres oplevelser og udfordringer de må stå overfor. 
 
Som læser kan man deværre godt ende med at føle som der mangler en masse "underinformation" i denne bog. Som om det er en bog der ikke helt har måtte blive for lang. Den kan godt komme til at føle lidt overfladisk.

Det er ikke direkte negativt ment, for historien er rigtig god, men det virker lidt underligt at de uden rigtigt har haft træning - kan de selv bevæge sig rundt på de svævende sten. 
Samtidig er de ikke bange for drager, da disse dukker op - hvilke man må mene er nogle temmelig store dyr. Det er også jordens mest naturlige ting at Liv kan tanketale med en af dragerne, ligesom de uden videre kan flyve og kæmpe på/fra dem. 

Jeg må også sige at Liv og Jack er yderst naive. De stoler delvist blindt på Augusta og Ilva , og dette er på trods af de svigt der kommer fra dem jævnligt, og på trods af at de faktisk har følelsen af, ikke at kunne stole på dem. Men det gør de så alligevel igen og igen. 
 
Desuden viser det sig at Augusta og Ilva måske heller ikke helt taler sandt overfor hinanden, og måske Xandria stadig har en finger med i spillet lige hvad angår disse to piger.
 
Jeg anbefaler gerne bogen, fordi det er en god historie, og fordi det er en viderefortælling af deres kampe mod Xandria, men man skal blot være indforstået på at nogle udfordringer gennemføres ganske let. 

🌟🌟🌟🌟/6