søndag den 16. august 2026

Slave af følelser - Psyk-Skifling 1

 

 

 



 Fakta: 

Forfatter: Nalini Singh Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2025 Udgave: 1
Org. Sprog: Engelsk Sprog: Dansk   Oversætter:  Hanne Rump Sidetal: 467
Genre: Romantasy Aldersgruppe: 14+ Eksemplar: Reklame - Anmeldereksemplar

Resumé: 

Der hersker ingen tvivl om hvem der har kontrol over verdensorden. Det er nemlig racen Psyk der har den. Det menes at de er de rigtige til at herske, fordi de blandt andet ikke kan føle noget, og på den måde har deres (ikke eksisterende) følelser ikke en påvirkning af hvordan de styrer.

Racen Skiflinger derimod er dog ikke helt enige, og de så hellere end gerne at det var andre racer der styrede. Og da flere og flere Skiftlinger forsvinder, for derefter at dukke dræbt op igen - med en snert færd af Psyk, så bliver ønsket om, at overtage styret kun større.

Sasha er ikke alene Psyk, men hun er også kardinal, hvilket menes at være toppen af racen. Hun skal samarbejde med en flok Skiftlinger om noget nybyggeri. Lucas der er samarbejdspartner fra Skiftlingerne, fornemmer noget er lidt anderledes ved denne Psyk, end hvad han er vant til - men hvad er det lige præcis der er anderledes ved Sasha? Og hvorfor har han til en hvis grad ingen problemer med at samarbejde med lige netop denne Psyk? 

Anmeldelse:

"Slave af følelser" er placeret i og omkring den amerikanske by San Francisco. Verdenen har ændret sig en hel del og er ikke som vi nu til dagligt kender det. Det er første bog i Nalini Singhs bogserie "Psyk-Skiftling". En bogserie der tager dig igennem en hel del af dit eget følelsesaspekt, men om du også ender som en slave af disse, det kan kun tiden vise. 

Jeg blev ret hurtigt fanget af historien, der ikke er så lige helt til som man umiddelbart kan tro til at starte med. Man følger primært Sasha og hendes kamp for at høre til de steder hvor hun er opvokset, mens hun kæmper en personlig kamp i hendes indre. 
På den anden side har vi det flotte mandlige modstykke nemlig Lucas, der gør hvad han kan for at holde hans had for Psyk ude af deres samarbejde. 

Jeg blev som nævnt underholdt bogen igennem, dog har jeg haft mine personlige udforinger med at man fra forlagets side har valgt at oversætte Lucas' efternavn fra Hunter til Jæger, mens alle andres navne holdes i det engelske perspektiv. Det har for mig ødelagt lidt af illustrationen,  men heldigvis højner historien den del.  

Jeg giver mine varmeste anbefalinger til at læse om hvordan verden kan se ud hvis den styres af en flok der ingen følelser har, mens andre mere lavtstående må kæmpe  både deres personlige kampe, men ikke mindst kampen mod styret. Og så ser jeg frem til at læse mere i dette er det univers.

 🌟🌟🌟🌟/6













Ingen kommentarer:

Send en kommentar