mandag den 28. oktober 2024

Mellem håbefule løgne - Den Sommer 2

 

 Fakta: 

Forfatter: Lene Qvortrup Skov Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2024 Udgave: 1
 Sprog: Dansk   Sidetal: 385 Genre: Romance
Aldersgruppe: 14+ Eksemplar: Reklame - Anmeldereksemplar

Resumé: 

Simone tager den lange tur sydpå, nemlig til Palermo, vor hun skal mødes med Lee, der har sin daglige gang på et af byens hospitaler.

Allerede inden afgangen fra Danmark, bliver Simone testet, især med hendes usikkerhed på både at skulle flyve - og ud af vante omgivelser.
Ved ankomsten til Palermo bliver Simone hentet af Ellie, som deler lejlighed med Lee. Simone der på turen ned, har fået smadret sin telefon, er noget uforberedt på dette skift, og i bedste Simone-stil begynder hendes tanker hurtigt at spekulere i om der er noget mellem Lee og Ellie.

Simone opdager hurtigt at hendes klodsethed har fulgt hende til Italien, og et byder både på hundelort, ødelagte sko, revnede bukser og ikke mindst en indlæggelse.
Lee arbejder hårdt, og ofte længe, men når han er hjemme viser han Simone rundt i byens smukke gader.

Når han er på arbejder begiver Simone sig rundt på egen hånd, hvilket ender med en jagt på en gravid gadehun, og nye bekendtskaber - blandt andet en surfer-type som hun faktisk mødte allerede på flyet - men denne Oliver er slet ikke en surfer.

Hvem ender med at rende med Simones hjerte  - Lee som hun altid har været vild  med, eller den dyreglade Oliver?


Anmeldelse:

"Mellem håbefulde løgne" den anden roman skrevet af Lene Qvortrup Skov. Det er samtidig den anden i fortællingen om Simone og Lees sommer, denne gang dog langt væk fra de nordjyske klitter.

Atter har Lene formået at skrive en yderst fængende bog, som man bare sluger den ene side efter den anden i. Sprogbruget er så rent, og flyende at enhver der forsøger at begive sig ud i hendes bøger, bliver fanget inden første kapitel er færdig. 

Denne gang var der dog udfordringer - ikke i skrivestilen - men i Simone. Jeg må indrømme at hun virkelig kan være "pain in the ass". Hun kan virke utrolig selvoptaget, så man sidder som læser, og nogle gang nærmest skælder ud på hende. 
Altså - nogle gange må hun da også kunne acceptere at tingene er som de er, og bare fordi Lee kender en anden flot kvinde, betyder det ikke at han dater hende. 

Personligt kunne jeg samtidig godt have tænkt mig at få lidt mere af historien fra Lees side. Måske en anelse vil være lettere ensformigt eftersom han arbejder på et hospital - men derfor kunne det have været interessant at lærer ham bedre at kende. Især så man finder ud af om han nu også er så selvoptaget som han pludselig virker til at være.

På trods af at jeg (og måske også dig? ) godt kan blive pænt irriteret på Simone - og også lidt på Lee faktisk - så er historien det hele værd. Der kommer twists, udfordringer og andre oplevelser man ikke lige har set komme, det gør også at man læser hele bogen med glæde og andre følelser, da man ikke allerede i første eller andet kapitel ved hvordan det hele ender.

Jeg giver mine absolut bedste anbefalinger til at læse Simones oplevelser med Palermo - og hvis du virkelig vil kende til hende, så snup lige "Efter helteløse dage" med, som er første del af Simone og Lees eventyr. Bøgerne kan dog læses uafhængige af hinanden

🌟🌟🌟🌟🌟/6









Ingen kommentarer:

Send en kommentar