onsdag den 5. oktober 2022

Datter af Dybet

 

Fakta: 

Forfatter: Rick Riordan Forlag: Carlsen Årstal: 2022 Udgave: 1 Sprog: Dansk  Originalsprog: Engelsk Sidetal: 419
Genre: Fantasy Aldersgruppe: 10+ Eksemplar: Købt

Resumé: 

20 15årige førsteårselever, op til flere twists, en kæmpe elskovssyg blæksprutte og en ubåd der faktisk viser sig at være et levende væsen med følelser, er blot noget af det man oplever i fortællingen om Ana, eleverne og kampen mod fjenden. Hvem ender med at have Nautilus, hvem vinder kampen, og hvem er det egentligt deres fjende er? Det kan man alt sammen læse om i Datter af Dybet.

 

Anmeldelse:

Rick Riordan formår virkelig at fange en læser. Datter af Dybet er ingen undtagelse, og er en bog der kan læses af alle aldre. Bogen har korte sætninger, og korte kapitler, hvilket gør at den er letlæseligt. Dog kommer der også en smule andet sprog, blandt andet Italiensk og Latinsk, men der kommer en forklaring på hvad der bliver sagt, så man mister ikke noget af handlingen skønt det andet sprog. 

Selv blev jeg fanget af historien om Ana Dakkar og hendes venners jagt på sikkerhed, og ikke mindst Nautilus, der er en ubåd bygget af den måske ikke helt så fiktive Kaptajn Nemo.  
Man oplever i sin læsning, en god rød tråd igennem bogen. Historien bliver primært fortalt fra Anas synsvinkel, men foruden at lære hende at kende, kommer man også ind på hvem og hvordan hendes venner er. Hele bogen igennem bliver der virkelig taget højde for de evner de unge førsteårselever har, hvad enten det er gennem opvækst eller skolegang.

Foruden at fortælle om Anas historie og elevernes kamp for overlevelse, bringer det også nogle af Jules Vernes (forfatter af:En verdensomsejling under havet og Den hemmelighedsfulde Ø) historier til live igen, i en måske mere læsevenlig udgave.

Selv håber jeg virkelig på at Rick Riordan finder ideer til at skrive mere om Ana og hendes eventyr, og jeg vil stå forresten i køen om at skaffe den næste bog i historien - hvis der kommer en.

🌟🌟🌟🌟🌟/6

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar