torsdag den 26. februar 2026

Violer til mig - Dianekær 2

 

  


Fakta: 

Forfatter: C. G. Valentin Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2025 Udgave: 1
 Sprog: Dansk   Sidetal: 401  Genre: Romance
Aldersgruppe: 14+ Eksemplar: Anmeldereksemplar

Resumé: 

Katharina gør alt hvad hun kan for at holde sammen på sin lille familie, bestående af hende selv og hendes 2 små børn - ikke mindst prøver hun samtidig at holde sammen på sig selv. 

At stå alene med to små børn, og være enkle i en ung alder er på ingen måde en nem situation. 
Det gør det heller ikke bedre at hun igennem hendes arbejde ender ud i at skulle være sammen med en tidligere meget nær person, som hun ikke er helt sikker på at ville have nær - men hun har ikke rigtig noget valg. 
 

Hendes lille datter, Sally har samtidig gang i en masse planer som hun håber vil gøre hendes mor glad igen, det er dog ikke lige helt de interesser som Katharina har for hendes fremtid. 

Er det overhovedet muligt at blive glad igen efter at have mistet den eneste ene - er der stadig kærlighed ude i verden for Katharina?

Anmeldelse:

"Violer til mig" er bog nummer 2 i C.G. Valentins duologi "Dianekær", og efterfølgeren til "Et øjeblik med dig". Selvom "Violer til mig" kan læses selvstændigt, vil jeg stærkt anbefale at man først læser bog nummer 1, så man kender Katharinas historie, og derved ved hvad hun kæmper med for at få dagligdagen til at hænge sammen. 
 
Jeg syntes at denne bog er lidt bedre end 1eren mest af alt fordi den viser at kærligheden ikke altid er en dans på roser, og at det er noget man skal kæmpe for. Det var der også i 1eren, men det er bare på en anden måde i denne. Jeg er især vild med at man ikke nødvendigvis behøver at have kærligheden fra andre end den nærmeste familie og omgangskreds for at være lykkelig. 
 

Men bliver som læser revet rundt i samtlige følelser igennem bogen, glæde, frustrationer, seksuelle, kærlighed, savn, smerte og sorg. Man kan ikke undslippe en eneste af følelserne, og det skal man heller ikke, da det jo er en del af historien, og C.G. Valentin skriver så man heller ikke kan lægge bogen fra sig når man først er igang. Samtidig kommer der nogle twist undervejs som man ikke lige altid er forberedt på - alt sammen en lækker kombination. 

Jeg vil i hvert fald give mine bedste anbefalinger til både "Violer til mig" og resten af Dianekær-duologien af C. G. Valentin, og vil opfordre alle til at læse den.
Trods ikke alle følelser er en dans på den lyserøde sky - er historien det værd.

 🌟🌟🌟🌟🌟/6












onsdag den 14. januar 2026

Lille Bæst

     


Fakta: 

Forfatter: Lise Bidstrup Forlag: Calibat Årstal: 2024 Udgave: 1
 Sprog: Dansk   Sidetal: 150 Genre: Ungdomsbog - Sorg
Aldersgruppe: 12+ Eksemplar: Anmeldereksemplar - Reklame

Resumé: 

At blive ramt af en alvorlig sydgom er forfærdelig uanset om man er ung eller gammel, foruden den syge bliver de pårørende også ramt.


Når man så er barn så bliver man som pårørende ramt på en helt anden måde. Især hvis det er en søskende der er syg. Det tager nemlig pludselig den fulde opmærksomhed fra forældrene, og man kan opleve at blive overladt mere til sig selv.


Og så vil det især være i disse tider at de slemme tanker og de små bæsts får sine muligheder for at pible frem i bevidstheden og blandt tankerne - og også uanset hvor meget man prøver at modarbejde det. 

I bogen følger man Liva, hvis bror er alvorlig syg. Hun har sine kampe med at forstå hele situationen, og ikke mindst bekæmpe de negative tanker der myldre frem, især fordi hendes forældre ikke har den samme tid og overskud som tidligere. 


Anmeldelse:

Jeg syntes at denne bog er rigtig god. Lise Bidstrup for skrevet hendes fortælling så den giver mening for unge som gamle. Det er ikke en historie der flyder med glæde, men det giver i den grad stof til eftertanke. 

Den kan godt være lidt hård til tider, og det blev bestemt ikke bedre da jeg imens jeg var i gang med bogen selv mistede en nær til sygdom. Men samtidig hjalp historien i bogen også. Godt nok handler den om børn hvis bror er ramt af kræft, men voksne kan også bruge den til at bearbejde den sorg, og den kamp det er uanset hvor i sygdommen ens nærmeste befinder sig. 

Jeg er sikker på at uanset hvilken alder man har, så kan der nemt indfinde sig et lille bæst der kan puste til de knap så positive ting i ens liv - uanset hvad disse indebærer. 

Jeg vil i den grad anbefale bogen til alle har behov for at opdage noget om enten en selv, eller en af de nærmeste. 

🌟🌟🌟🌟/6