torsdag den 17. september 2026

Kan Engle elske - Himlens vogtere 1

  

 Fakta: 

Forfatter: Helle Renee Chapman Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2026 Udgave: 1
 Sprog: Dansk   Sidetal: 420 Genre: Romantasy
Aldersgruppe: 14+ Eksemplar: Reklame - Anmeldereksemplar

Resumé: 

Alt imens Amalie sidder vagt ved sygesengen på hjerteafdelingen i Gentofte, hvor hendes dødssyge lillesøster er indlagt, oplever hun at der måske er mere mellem himmel og jord end hvad det blotte øje kan se. 

I første omgang er det følelsen af ro, varme, kærlighed og ikke mindst håbet hun kan mærke omkring sig, men pludselig presser mørket og kulden sig på, og hun har til tider lidt svært ved at fokusere på det gode. Det virker som om der er en kamp mellem lys og mørke der udspiller sig omkring hende. 

På et andet sted på Gentofte Sygehus befinder David sig. Han vogter ikke direkte over nogen, men kæmper selv en kamp mellem liv og død - nemlig hans eget. 
Pludselig trækkes han til Edens Have hvor selveste vogteren af kærlighed - Ærkeenglen Chamuel giver David en mission der skal fuldføres i forsøget på at komme tilbage til livet. 

David er dog ikke helt sikker på om han kan løse denne mission - og i løbet af hans forsøg ender han med at stille sig selv et spørgsmål

Kan Engle elske?

Anmeldelse:

Helle har været igennem en rivende udvikling fra hendes debut som romanceforfatter til nu hvor hun debutere som romantasyforfatter. Det er en udvikling der kan både mærkes og læses, og det giver helt klart læseren en gave når man på guddommelig vis bliver som en flue på væggen denne historie igennem. 

Man følger Amalie der ender som et mellemled i kampen om lyset og mørket. Som var hendes tidligere liv starten på denne kamp, der nu - måske - skal afsluttes en gang for alle. 
På sidelinjen står David, håndværkeren der kæmper for at overleve efter en ulykke. Ham som har fået hvad der tyder på er den mest umulige missionen af Ærkeenglen Chamuel. Især umulig når hjertet sætter sit præg på hans kamp for missionen. 

Bogen igennem bliver man som læser fyldt af ro, varme og kærlighed, og selv ens inderste gør sit for at modarbejde de mørke følelser når disse dukker op mellem linjerne. Man kæmper ved siden af Amalie, både for lyset, men også for kærligheden og ikke mindst for hendes søster Ella. 

Hvis man ikke allerede tror på at der er nogen der ikke kan ses, men som holder øje med os - uforudsigelige - mennesker, så er dette måske bogen der omvender en. Men uanset om man bliver omvendt eller ej, så bliver man fastholdt i jagten på at det gode vinder. Og i bedste Helle stil - så når man mindst venter det - bliver der lige rystet lidt med krydderibøtten og man sidder nærmest måbende tilbage og er i tvivl om hvilken retning historien egentlig ender i sidste ende. 

Derudover er jeg bare vild med at der er overskrifter på kapitlerne, det kan man nemt komme til at savne når mange bøgers kapitler bare enten har tal, eller et navn.   

 Jeg giver mine største anbefalinger til at finde ud af om Engle kan elske, og ikke mindst om hvordan Amalie og Davids kampe ender. Og så håber denne læser at der dukker flere beskyttende ærkeengle op i fremtiden.

 🌟🌟🌟🌟🌟/6














tirsdag den 15. september 2026

Anden afsløring - Headhunter 2

 

 

 



 Fakta: 

Forfatter: Hanne Rump Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2026 Udgave: 1
 Sprog: Dansk   Sidetal: 301 Genre: Romantasy
Aldersgruppe: 14+ Eksemplar: Reklame - Anmeldereksemplar

Resumé: 

Silje ved ikke helt hvad hun har fået rodet sig ud i, og nu vælter nogle af hendes mest hemmelige hemmeligheder frem overfor hendes chef Viktor. Samtidig med det har firmaets øverste danske direktør Aksel bedt Silje om at tage med til et møde i Tønder. Et møde hos Ecco hvor hun skal undersøge om der er nogen med bagtanker. Men det viser sig at det måske er Aksel der har alle bagtankerne. 

Siljes tante Kirsten derimod er ved at acceptere at hun ikke længere kan holde sig ude af skyggerne, skønt det altid har været hendes største ønske. Derudover er både Silje og Kirstens minder fra deres fortid stille og roligt begyndt at komme tilbage til dem, jo mere de kigger i de fundne protokoller. 

Men en hyggelig aften i byen ender ud i at der bliver taget nogle skæbnesvangre valg. Valg som enhver er nødt til blot at acceptere.

Men kan de det? - og hvis ikke hvad er resultatet så?

Anmeldelse:

Jeg havde fornøjelsen af at læse den første afsløring fra Hanne Rump, og nu også anden afsløring. Og jeg er vild med det.
Når Hanne skriver romantasy, så bliver man fanget så ubeskriveligt meget og allerede ved bogens afslutning hungrer man efter mere. Man bliver fastholdt i Siljes liv, både på hendes arbejde men også i fritiden.

Silje er nemlig ikke en helt almindelig kvinde. Hun er født som seer, og kan derfor fornemme og se andres tanker og følelser. Efter hun er startet i arbejde hos Howard &Partnere, er hun samtidig kommet i gang med undervisning som styrker hendes evner som Seer. Men hun finder samtidig også ud af at hun er meget mere end blot en seer. Hun er nemlig også heks. Og en stærk en af slagsen. 

Alt det og en masse hemmeligheder evner Hanne Rump at få pakket godt ind i en masse sider, og man bliver godt underholdt. Der kommer dog også andre følelser i spil som læser, nemlig familiær-kærlighed, sorg, undren, spekulationer angst, og måske også en lille bitte smule had. Men tag ikke fejl - alt har sin plads i denne vanvittige gode historie om et Headhunter-firma i København. 

Derudover er jeg bare vild med at der er overskrifter på kapitlerne i stedet for de bare hedder 1-2-3.  

 Jeg giver mine største anbefalinger til at læse videre om Siljes kamp i firmaet og ikke mindst kampen om hendes eget liv og kendskab til det som vi mennesker vil kalde "overnaturlig" men i Siljes verden hedder "skyggerne". Og så må Hanne godt skynde sig med at skrive videre, for der er forhåbentlig flere historier om Silje, Viktor og Aksel i fremtiden for romanasylæserne. 


 🌟🌟🌟🌟🌟🌟/6













torsdag den 10. september 2026

Fjolletroldene - og det forsvundne alfabet

 


Fakta: 

Forfatter: Karoline A. Enemark Forlag: Wadskjær Forlag Årstal: 2025 Udgave: 1
 Sprog: Dansk  Sidetal: 56
Genre: Børn, Unge Aldersgruppe: 4+ Eksemplar: Reklame - Anmeldereksemplar

Resumé: 

At bo i en magisk juleskov kan være finurligt og sjovt for en hver størrelse. Det er det helt bestemt også for Fjolletroldene.

Men ved et uheld for fjolletroldeungerne Tonk og Bonk lavet en lille smule ravage i skovens julemagi.
De får nemlig spredt alle bogstaverne fra skovens bogstavs-træ godt og grundigt.

Nu bliver det deres arbejde - og deres eventyr - for alle bogstaverne skal jo gerne findes igen. Og de er jo godt spredt rundt i hele den store skov. 

Mon Tonk og Bonk når at finde alle bogstaverne så det atter bliver jul i juleskoven?

Anmeldelse:

"Fjolletroldene" er jo nok allermest en bog der er skrevet til det yngre publikum. Nemlig dem der ikke helt selv kan læse endnu, men syntes bogstaver er spændende. Det er nok også skrevet til dem som allerede arbejder på bogstaverne i skolen, og syntes at rim og remser er sjove. Men selv som voksen kan man helt sikkert blive underholdt af den firnurlige måde som Karoline A. Enemark har formået at bruge det danske sprog. 

Bogen er nemlig skrevet i små rim og remser hele vejen igennem. Det giver historien en følelse af hygge når man sidder og læser den, og jeg er sikker på at de børn der får bogen læst op i juletiden vil ende med at glæde sig til næste dag, hvor endnu et bogstav - måske - bliver fundet. 

Det er en bog der er skrevet i 25 kapitler, og starter den 30. november. fra den dag - og helt frem til juleaften kan man tage et kapitel om dagen, og være med på Tong og Bonks eventyr rundt i skoven efter bogstaverne. 

De daglige kapitler er korte, og velskrevet så selv de travle familier vil måske lige kunne sidde en kort tid med familiens små fjoldetrolde og få dagens hyggelige julefortælling.

Nyd bogen - og hjælp fjolletroldene med at finde de forsvundne bogstaver og lad følelsen af jul fylde dig op dag for dag.

 🌟🌟🌟🌟🌟/6









tirsdag den 1. september 2026

Første Blod - De Bundne 1

 

 

 



 Fakta: 

Forfatter: Karina Sejerø Bell Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2025 Udgave: 1
 Sprog: Dansk   Sidetal: 415 Genre: Romantasy
Aldersgruppe: 14+ Eksemplar: Reklame - Anmeldereksemplar

Resumé: 

Liva forsøger at lægge en voldelig og ubehagelig fortid bag sig ved blandt andet at træne selvforsvar. Hun oplever dog pludselig at en ukendt mand begunder at forfølge hende, både på arbejdet og når hun er hjemme.

Under en løbetur en aften, står den mytiske mand der igen, og nu kan hun ikke længere undgå ham. Hendes frygt for fortiden begynder atter hurtigt at vise sig, skønt hun har arbejdet meget på at gemme det af vejen. 

Men hvad er det for en verden hun pludselig er endt i. En verden med væsner der har hugtænder og hvor hun som menneske ikke har nogen rettigheder. Hvem er disse folk - eller væsner der har inddraget hendes frihed.

Og værst af alt - hvorfor begynder der at ulme en følelse af forelskelse for et af de underlige væsner - og hvorfor er det lige hende der har fanget deres interesse?

Anmeldelse:

Det er altid spændende at læse en forfatter man ikke har læst før. For bliver man nu fanget af deres skrivestil og historie, eller er man så uheldig at falde udenfor. 

 Derfor var det også med spænding at jeg satte mig til at læse "Første Blod" af Karina Sejerø Bell, og jeg må sige at jeg ikke blev skuffet. 

 Læser man meget fantasy, så har man uden tvivl læst om vampyrer - og ikke mindst almindelige mennesker der på den ene eller anden måde kommer lidt tæt på disse blodsugende væsner. "Første blod" er på sin vis af samme støbning, men så alligevel ikke. Der sker flere ting som denne læser ikke sådan har direkte læst før på trods af at der sluges mange bøger inden for fantasy. Det er lige før man jo tror at hvis man nu møder en mand en dag i mørket kan det være en som Vincent.

Man bliver på en anden måde end normalt hevet ind i historien, bliver som en lille flue på Livas skulder, og går med hende i tykt og tyndt. Man ender med at sidde på kanten af stolen, for overlever hun - og i så fald - er det så som menneske eller som vampyr. Det finder man nok kun ud af ved at udvide sine grænser, starte med at læse denne skønne fortælling, og så vente i spænding på forsættelsen. For hvad der sker mellem Vincent og Liva på sigt er der kun en måde at finde ud af på.  

Jeg vil i hvert fald uden tvivl give mine varmeste anbefalinger, og vil opfordre dig til at skynde dig at få fat på denne Romantasy, og når den er læst, er det blot at vente i spænding på den næste bog i serien.

 🌟🌟🌟🌟/6