Fakta:
Forfatter: Hanne Rump Forlag: Sweetheart Ink (Baadsgaards Books) Årstal: 2021
Udgave: 1
Sprog: Dansk Sidetal: 350 Genre: Romance
Aldersgruppe:
14+ Eksemplar: Anmeldereksemplar
Resumé:
Josefine er en pige, i den engelske overklasse. Hun har en lækker lejlighed og et godt job. Samtidig er hun forlovet med George, der også har et godt job, og også er af overklassen.
Men en dag hvor Josefine vil overraske George på hans arbejde, ser hun noget som hun ville have ønsket hun aldrig havde set. Derfra går det stærkt, og alt i Josefines liv ændre sig drastisk.
Hun stikker af fra London, og tager hjem til hendes mormor, Christine, der bor ude i en lille skov, i huset Eleverhuset.
Her skal Josefine forene sig selv, med hvad hun så ske, og hvad er derefter skete mellem hende og George. Hun skal genfinde sig selv, og arbejde med den angst der pludselig er opstået.
Samtidig møder hun skovmanden Alex, men kan hun stole på mænd mere - og hvad med hendes egne følelser. Og samtidig bør hun nok også fortælle hendes mormor, hvorfor hun faktisk er stukket af fra London, og bor hjemme hos hende. Hendes mormor ved nemlig ikke noget, men kan kun mærke på Josefine at noget er galt.
Anmeldelse:
Det er den første bog af Hanne Rump, jeg har haft fornøjelsen af at læse, og jeg er i den grad blæst bagover. Hele fortællingen omkring Josefine, Christine, Alex og George er så flydende og så medrivende at man uden at vide det bare tager den ene side efter den anden, og pludselig er bogen (desværre) slut.
Jeg er vild med at Josefines udvikling sker i et stille og roligt tempo. At hendes udvikling og fremdrift ikke sker nærmest "over natten", men at det sker løbende, og det får det også til at virke mere naturligt, ligesom det også giver læseren (mig) muligheden for at blive et med Josefine.
Man når nemlig at opnå et specielt bånd til Josefine, når tingene sker stille og roligt, fordi man kan nå at opfatte hvad der faktisk sker med hende, og hvor hendes tanker og følelser er på vej hen, og på den måde er man med hende i tykt og tyndt. Man forstår hende på et andet niveau og personligt kan jeg også sætte mig i hendes sted på nogle områder, hvilket gør at man er endnu tættere på hende.
At skovmanden Alex, der bare gerne vil være alene, og passe sig selv og sine roser, pludselig bliver en del af historien, gør det bare meget bedre, for man begynder virkelig at kunne se og mærke en udvikling hos Josefine, og man bliver glad på hendes vegne.
Det Grønne Sind er bog nummer 1 i serien "Kærlighedens Bånd" men kan læses uafhængig af de øvrige bøger. Personligt kan jeg ikke vente med at komme videre med serien.
Er der håb efter et svigt? - hvad mener du ?